Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Skip navigation


Service navigation


Sidens værktøjer


Ansættelsesretlige love

Et gennemgående kendetegn ved de ansættelsesretlige love er, at de beskytter lønmodtagerne på arbejdsmarkedet på forskellig vis og inden for forskellige dele af deres ansættelsesforhold.

Mange af de ansættelsesretlige love indeholder pligter for arbejdsgiverne, men også pligter for lønmodtagerne.  

Nogle love gælder for alle lønmodtagere under visse minimumsbetingelser. Det gælder fx ansættelsesbevisloven, ferieloven, barselloven, foreningsfrihedsloven og reglerne om arbejdstid. Andre love regulerer og giver rettigheder til afgrænsede grupper af lønmodtagere som fx funktionærloven og medhjælperloven. 

Endelig har en tredje gruppe love til formål at beskytte lønmodtagerne mod forskelsbehandling i forskellige situationer i arbejdslivet. Det er fx forskelsbehandlingsloven, ligelønsloven og deltidsloven.

EU påvirker de danske arbejdsretlige love
Flere af de arbejdsretlige love udspringer af direktiver fra EU. Disse regler skal gennemføres ved lovgivning. Da det danske arbejdsmarked i høj grad bygger på regulering ved kollektive overenskomster indeholder flere af direktiverne en mulighed for at fravige loven ved kollektiv overenskomst. Det forudsætter, at overenskomsten er i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv.

Flere af de arbejdsretlige love får på den måde karakter af opsamlingslove, som hovedsageligt gælder i de tilfælde, hvor de kollektive overenskomster ikke regulerer arbejdsmarkedet.


Kontaktinformation

Beskæftigelsesministeriet
|
Ved Stranden 8
|
1061 København K
|
Tlf.: 7220 5000
|
Fax: 3312 1378
|
E-mail:

Genveje