Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Når du klikker på en af lovene, vil du blive ført videre til Retsinformation, der er statens juridiske online-informationssystem.

Lov om Arbejdsmiljø


Arbejdsmiljøloven indeholder regler om virksomhedernes sikkerhedsheds- og sundhedsarbejde, arbejdsstedets indretning og stoffer og materialer. Lovens formål er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Find loven på Retsinformation.dk



Offshoresikkerhedsloven

Offshoresikkerhedsloven er ”arbejdsmiljøloven på Nordsøen”. Lovens formål er at fremme et højt niveau for sikkerhed og sundhed offshore og at skabe rammerne for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål offshore.

Find loven på Retsinformation.dk


 

Lov om arbejdsmiljø i Grønland

Loven svarer i vidt omfang til de regler, der er fastsat i den danske arbejdsmiljølov. Loven er – ligesom den danske lov – en rammelov.


 

Lov om udstationering af lønmodtagere

Loven indeholder regler om, hvordan udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at denne anmeldelsespligt er overholdt.

Find loven på Retsinformation.dk

 
Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet


Loven har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtagernes muligheder for at opnå eller bevare ansættelse.

Find loven på Retsinformation.dk

 
Lov om indretning m.v. af visse produkter


Loven indeholder og samler regulering med EU-retlig baggrund om produktsikkerhed på de områder, hvor Arbejdstilsynet er myndighed. Det vil fx sige maskiner, elevatorer og visse andre tekniske hjælpemidler.

Find loven på Retsinformation.dk


 
Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring


Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er oprettet som en selvejende institution og har pr. 1. juli 2016 overtaget den daværende Arbejdsskadestyrelses opgaver med hensyn til behandlingen af arbejdsskadesager.


Find loven på Retsinformation.dk

 

Lov om arbejdsskadesikring

Loven har til formål at sikre erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Udgifterne til erstatning og godtgørelse finansieres af arbejdsgiverne ved betaling af præmier til et forsikringsselskab (ulykker) og betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (erhvervssygdomme). 


Find loven på Retsinformation.dk

 
Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion


Loven sikrer erstatning til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD og deres efterladte.

Find loven på Retsinformation.dk



Lov om erstatning til besættelsestidens ofre


Loven sikrer erstatning til tidligere modstandsfolk og andre persongrupper, der har pådraget sig helbredsskader som følge af deres indsats under besættelsen, samt deres efterladte. 

Find loven på Retsinformation.dk


 
Lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse


Fondens overordnede mål er at forebygge nedslidning og at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Loven indeholder blandt andet regler for fondens anvendelsesområde, struktur og opgaver.

Find loven på Retsinformation.dk