Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

09. februar 2017

Bragt i Århus Stiftstidende

Af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)

Det går bedre i Danmark. Arbejdsmarkedet har været i fremgang siden 2013 og særligt i de senere år. Beskæftigelsen er steget, ledigheden er faldet, og der er kommet færre på offentlig forsørgelse. Antallet af beskæftigede lønmodtagere er steget med 129.500 siden lavpunktet i 2013. Alene siden V-regeringen trådte til i sommeren 2015, er antallet steget med 63.600. Derfor er det nu, vi skal gribe chancen for at få alle med.

Men er den positive udvikling ikke bare kommet de få og stærke til gode, vil nogen spørge. Er det ikke kun de store byer og dem med de lange uddannelser, der nyder godt af fremgangen? Det korte svar er nej.

"Økonomisk Redegørelse" viser, at fremgangen er kommet alle dele af landet til gode. Beskæftigelsen er steget på tværs af landsdele, og ledigheden er faldet i alle landsdele i løbet af de senere år. Fra Nordjylland til Sønderjylland. Og fra Vestjylland til Bornholm. Det største ledighedsfald er sket på Bornholm, men også fx Vest-og Sydsjælland har en væsentligt lavere ledighed i dag. Altså nogle af de landsdele, der tidligere havde nogle af de højeste ledighedsniveauer.

Det er afgørende for regeringen, at alle dele af Danmark får del i fremgangen. Derfor skubber regeringen konstant på udviklingen med fx mere end 100 initiativer i udspillet "Vækst og udvikling i hele Danmark", en landbrugspakke, der skal løfte BNP med en milliard kroner, og en modernisering af planloven. Samtidig er regeringen i fuld gang med at flytte 3900 statslige arbejdspladser ud i landet og vil på baggrund af de gode erfaringer udflytte endnu flere.

Den stigende beskæftigelse er ikke bare sket på tværs af landet – den ses også på tværs af alder, uddannelse og indkomst. Alle aldersgrupper har oplevet en stigning i beskæftigelsen, men den største stigning er for seniorerne i aldersgruppen 60-64 år.

Samtidig er der skabt job til både dem med et højt og et relativt lavt kvalifikationsniveau. Der er altså både kommet flere ufaglærte og personer med videregående uddannelse i arbejde. Men det er de faglærte – dem, som oplevede den største ledighedsstigning under det økonomiske tilbageslag -der har oplevet den største relative stigning i beskæftigelsen. Det viser, at fremgangen er kommet alle lønniveauer til gode. Det er der grund til at glæde sig over.

Der er også grund til at glæde sig over, at danskerne og danske virksomheder er godt rustede til at gribe de muligheder, som øget digitalisering, automatisering og globalisering bringer med sig. Men samtidig må vi erkende, at nogle er bekymrede og usikre. Har jeg kompetencerne til at fastholde en plads på arbejdsmarkedet? Eksisterer min arbejdsplads eller mit job i fremtiden? Derfor vil regeringen nedsætte et partnerskab for fremtidens arbejdsmarked, der skal drøfte, hvordan vi griber fremtidens muligheder på en sådan måde, at alle kommer med i udviklingen.

Og vi skal have flere med. Flere skal ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal have den arbejdskraftmed de kvalifikationer, de har brug for. Og vi skal have flere ledige danskere ind i de job, der er derude. I alle regioner udgøres en del af beskæftigelsesfremgangen af udenlandsk arbejdskraft.

Det er godt, at mennesker fra vores nabolande vil tage en tørn på det danske arbejdsmarkedet - ellers ville virksomhederne mangle endnu flere medarbejdere, end de gør i dag.

Ikke desto mindre er det tankevækkende, at ca. 45 pct. af de 105.000 udenlandske lønmodtagere fra de øst-og centraleuropæiske EU-lande er ansat i stillinger, som ikke nødvendigvis kræver særlige kompetencer.

Job, som de over 36.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark kunne søge. Ikke alle kan arbejde fuld tid fra den ene dag til den anden, men der er også job på få timer at søge i hele landet. De job udgør en glimrende trædesten på vejen mod en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet -på vejen mod at forsørge sig selv.

Derfor har vi indført kontanthjælpsloftet, derfor foreslår vi en jobpræmie til langtidsledige, og derfor ønsker vi at sænke skatten på arbejde. Flere i arbejde, færre på offentlig forsørgelse og medarbejdere til de mange nye job, som bliver skabt på danske arbejdspladser rundt om i landet. Det er grundlaget for vækst og velstand for alle -også i de kommende år.

Vi skal have flere ledige danskere ind i de job, der er derude.