Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Uheldige sager om ressourceforløb, der gør syge mennesker endnu mere syge, dominerer debatten om førtidspensionsreformen. Den slags forløb skal stoppes, men man bør ikke underkende, at reformen faktisk har hjulpet tusinder af mennesker tættere på arbejdsmarkedet.

16. september 2017

Bragt i Information

Af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)

Mere end 22.000 mennesker har fået en chance på arbejdsmarkedet i små fleksjob, som blev en reel mulighed med reformen af førtidspension og fleksjob. Og vi kan se, at knap hver tredje, som har afsluttet et ressourceforløb, kommer tættere på arbejdsmarkedet enten i job, uddannelse eller støttet beskæftigelse til gavn for den enkelte og samfundet.

Resultaterne er vigtige skridt i den rigtige retning, men det undlader Iben Nørup, postdoc, ph. d. og forsker i social-og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, at forholde sig til i sin kronik »Førtidspensionsreformen var dømt til at fejle« (den 30. august). Iben Nørup undlader også at forholde sig til, at der er lavet en stor brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb, som viser, at der er flere borgere, som er tilfredse med deres ressourceforløb end utilfredse. Der er mange mennesker, som ønsker et ressourceforløb - og det er særligt unge og mennesker med psykiske lidelser.

Mange vindere
Førtidspensionsreformen har bestemt mange vindere. Det er muligt, at medierne forsøger at tegne et andet billede, men som forsker må Iben Nørup forholde sig til fakta og de undersøgelser, der bliver lavet på området, inden hun postulerer, at reformen af førtidspension og fleksjob hviler på et fundamentalt forkert grundlag. For det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det er netop lykkedes at hjælpe mennesker tættere på arbejdsmarkedet, og flere har fået mulighed for at bidrage med det, som de nu kan.

Som samfund må vi ikke opgive mennesker, hvis der er en realistisk mulighed for, at de kan blive en del af arbejdsmarkedet. Det er netop udgangspunktet for førtidspensionsreformen, som et bredt flertal i Folketinget står bag og fortsat bakker op om. Og så skal man huske, at kommunerne skal tilrettelægge indsatsen i ressourceforløbet, så der bliver taget de nødvendige hensyn til borgerens helbred og behov for skånehensyn. Man må aldrig få det dårligere af et ressourceforløb, så skal det stoppes.

Nu er det heller ikke sådan, at muligheden for at få førtidspension blev afskaffet med reformen. Kommunerne skal tilkende førtidspension til de borgere, hvor det åbenbart er formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Det fremgår klart af reglerne og de vejledninger, vi har lavet på området. Og det gør kommunerne også. Sidste år blev der tilkendt ca. 8.400 nye førtidspensioner. Lidt flere end i 2015. Det vidner om, at nogle også vil få tildelt førtidspension efter et ressourceforløb. Sådan vil det være.

Jeg ved godt, at alt ikke kører på skinner. Jeg hører jo også om sager, hvor syge borgere tilsyneladende er blevet kørt gennem flere ressourceforløb uden realistiske udviklingsmuligheder - og hvor al sund fornuft siger, at det ikke har noget perspektiv. Jeg hverken kan eller skal sagsbehandle de enkelte sager, det er kommunernes ansvar. Men jeg kan meget klart sige, at det kan regeringen ikke stå inde for, og hvis kommunerne mener, at de er forpligtet til den slags sagsbehandling af borgere, så kommer vi til at lave reglerne mere tydelige.

Senest har det været fremme, at der er store kommunale forskelle på tilkendelse af førtidspension, som jeg selvfølgelig følger op på. Det må ikke være postnummeret, der er udslagsgivende for, om man kan få førtidspension eller ej. Derfor har jeg fremrykket en delevaluering, der netop ser på førtidspensionslovgivningen.

Jeg holder fast i, at reformen af førtidspension og fleksjob overordnet set er rigtig. Reformen har betydet et helt nødvendigt og vigtigt skifte i indsatsen for vores udsatte borgere med en potentiel arbejdsevne, så der nu er fokus på borgernes muligheder og ikke på deres begrænsninger.

Vi skal sætte alle sejl ind på at understøtte, at mennesker kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem ressourceforløb og fleksjob. Der er fortsat nogle børnesygdomme, som vi ikke har været gode nok til at håndtere - og det skal der rettes op på. Loven på området skal leve op til reformens intentioner og høje forventninger, og jeg er villig til at ændre på reglerne, hvis evalueringerne viser, at det ikke er tilfældet. Men jeg ændrer ikke på reglerne, før jeg har styr på fakta. Der florerer mange påstande - også her i avisen - som den store evaluering af hele reformen skal hjælpe os med at finde hoved og hale i.