Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

09. oktober 2017

Bragt i Fyens Stiftstidende

Af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og formand for Metal Claus Jensen

Da A. P. Møller -Mærsk i 2009 offentliggjorde, at man ville afvikle bygningen af skibe på Lindøværftet i 2012, markerede det ikke bare slutningen på en epoke i dansk industris historie, men også enden på en af de største arbejdspladser på Fyn. Heldigvis betød lukningen af værftet dog ikke, at industrien forsvandt fra området.

Og i dag er området med Lindø Port of Odense igen en af Nordfyns største arbejdspladser.

Historien om, hvordan Lindøværftet blev til industriparken Lindø Port of Odense er kendt af mange, men at Fyens Stiftstidende den 14. september 2017 kunne fortælle, at knap 6.500 arbejdspladser kan føres direkte eller indirekte tilbage til aktiviteterne på i Lindø, er en fantastisk nyhed, fordi det om noget vidner om, at når der forsvinder én type arbejdspladser, så opstår der nye muligheder. Når Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid i dag mødes på Fyn, er det derfor med en stor optimisme og tro på fremtiden for danske virksomheder og deres medarbejdere.

Den teknologiske udvikling går stærkt, samtidig med, at globaliseringen øges.

Det giver Danmark udfordringer, men også en lang række muligheder. Dem skal vi være i stand til at gribe. Derfor nedsatte regeringen i foråret 2017 Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid med en række eksperter, virksomheder og arbejdsmarkedets parter.

Rådets møde på Fyn strækker sig over de næste to dage. Her skal vi blandt andet diskutere nye forretningsmodeller og rammebetingelser for danske virksomheder, eksempelvis hvad dele- og platformsøkonomi betyder for Danmark.

Vi skal også drøfte, hvordan en kommende dansk teknologipagt kan se ud.

En teknologipagt betyder, at politikere, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i fællesskab arbejder målrettet for at styrke de digitale og tekniske kompetencer, så medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges i virksomhederne.

Der er altså nok at tage fat på, hvis vi skal sikre, at danske virksomheder -også i fremtiden -er i stand til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark.

Og det kræver mod til forandring - både blandt danske virksomheder, blandt medarbejdere og blandt politikerne - hvis vi skal gribe de muligheder, som den teknologiske udvikling giver os.

Forandringer skaber ofte grobund for bekymringer. Dem tager vi alvorligt og derfor arbejder både Dansk Metal og regeringen for at sikre, at alle danskere har de rette kompetencer til at få og udføre et arbejde. Men det er også vigtigt for os at sige, at Danmark har et godt udgangspunkt for at vinde fremtiden.

Danmark er allerede et af de allermest digitale lande i Europa -og danskerne er generelt positive over for globalisering og teknologisk udvikling. Samtidig er uddannelsesniveauet blandt medarbejderne på de danske virksomheder højt. Ligesom vi har et fleksibelt arbejdsmarked, der gør omstilling let, fordi både lønmodtagere og arbejdsgivere tager et fælles ansvar for at finde løsninger, der rækker ind i fremtiden.

Derfor er Dansk Metals medlemmer heller ikke bange for, at robotterne skal tage arbejdet fra dem. For tallene viser, at beskæftigelsen stiger i virksomheder, der har fokus på teknologi, digitalisering og automatisering. De allerbedste resultater ser vi, når robotter og mennesker forenes, så mennesker sikrer høj kvalitet og robotterne tilfører høj effektivitet.

Her har vi en klar fordel i Danmark med vores høje uddannelsesniveau.

Så hvis vi i Danmark forstår at anvende robotterne klogt, kan vi måske se dansk produktion vende hjem fra udlandet, fordi lønudgifter i fremtiden vil fylde mindre i regnskabet, så det bliver mere attraktivt at producere i Danmark.

Samtidig kan robotter også bidrage til, at nogle af de hårdeste og mest nedslidende jobs forsvinder, mens nye jobs kommer til. På den måde kan den teknologiske udvikling bidrage til et længere og sundere arbejdsliv.

Vores budskab er derfor, at vi ikke skal være bange for ny teknologi - vi skal være bange for gammel teknologi, der på sigt gør os arbejdsløse, fordi resten af verden kan gøre tingene bedre og hurtigere.

Derfor skal vi tænke os godt om - sammen.

En af Danmarks styrker er vores evne til at finde gode og langtidsholdbare løsninger for vores samfund. Derfor er Disruptionrådet ikke bare et råd, men et partnerskab for Danmarks fremtid.

Her skal vi drøfte, hvordan vi i fælleskab kan sikre, at alle danskere kommer med ind i fremtiden. Dét er rettidig omhu.

For disruption er ikke bare flyvende biler. Disruption er ændringer i den måde, vi arbejder og samarbejder på - hvad enten vi er medarbejdere, virksomhedsejere eller politikere.

Men hverken regeringen eller Disruptionrådet har alle svarene på, hvordan Danmark kommer forlæns ind i fremtiden.

Dem skal vi finde i fælleskab, og det kræver både ny viden og fortsat dialog.

I dag besøger en lang række af regeringens ministre og medlemmer af Disruptionrådet derfor flere fynske virksomheder og deres medarbejdere for at samle inspiration og for at diskutere vores fælles fremtid.

Det gør vi med visheden om, at selvom én industri bliver disruptet og forsvinder, så kan vi år efter se nye industrier skyde op. Se nye arbejdspladser blive skabt på nøjagtig samme sted.

På den måde viser Lindø os vejen og minder os om, at også forandringer kan være en styrke.