Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

27. august 2016

Bragt i Politiken

Af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V)

Uden at underbygge med tal konkluderer postdoc fra Aalborg Universitet Iben Nørup på forsiden af Politikens debatsektion 20.8., at ”fiaskoreformerne har smadret tusindvis af menneskers liv”. Iben Nørup udpeger blandt andet reformen af fleksjob og førtidspension som skurken. Reformen indførte blandt andet ressourceforløb, hvor mennesker langt fra arbejdsmarkedet får en længerevarende indsats. Målet er, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet og bidrage med, hvad den enkelte nu kan, i stedet for at havne på førtidspension.

Få ressourceforløb er afsluttede, men man kan faktisk hente tal, og de viser, at cirka en fjerdedel af de afsluttede forløb ender med, at borgerne får en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet - de fleste i fleksjob, hvor de kan starte få timer i begyndelsen, men som giver mulighed for at vokse med opgaven.

Kigger man mere detaljeret på opgørelsen, er 2,8 procent kommet i ordinær beskæftigelse, 11,4 procent i fleksjob, og 10,4 procent er visiteret til fleksjob, men uden job. Herudover har ca. 43 procent efterfølgende fået førtidspension, mens ca. 8 procent er blevet selvforsørgende og andre igen bl.a. er kommet på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller begynder i et nyt ressourceforløb.

Her er det vigtigt at huske på, at der er tale om meget udsatte mennesker, der tidligere ofte endte på førtidspension. Og så er det også værd huske, hvad der blev forudsat, da reformen blev indgået af et bredt flertal under den tidligere S-R-SF-regering. Fuldt indfaset i 2032 blev det skønnet, at to procent vil være kommet i beskæftigelse og lige så mange i fleksjob af dem, der på det tidspunkt har været i ressourceforløb. Det skøn skal netop ses i lyset af, at vi har med en udsat gruppe at gøre.

Ser man på ledigheden blandt personer i fleksjob, så er den faldet fra 25 procent i januar 2013 til 18,6 procent tre år senere. Havde vi ikke haft reformen, ville det eneste tilbud til de selvsamme borgere have været en passiv førtidspension.

Også blandt eksperterne findes der positive stemmer, som for eksempel en række overlæger, der i Ugeskrift for Læger 19. oktober 2015 samstemmende giver udtryk for, at reformen er et meget væsentligt fremskridt for udsatte borgere. Overlægerne konkluderer under overskriften "Ressourceforløb er en hjælp - ikke en belastning", at der er grund til at værne om det ”meget væsentlige fremskridt, som reformen af fleksjob og førtidspension har været for svage og udsatte borgere i Danmark”.

Kan man så læne sig tilbage og sige, at alt er godt. Nej. Det er en ny opgave for kommunerne, og det er ikke nogen let opgave, for mange modtagere af ressourceforløb har meget komplekse og sammensatte problemstillinger, der ikke kan løses fra den ene dag til den næste. Derfor er ressourceforløb en langsigtet investering i mennesker, hvor der skal være tid til at håndtere fx sociale-og sundhedsmæssige problemstillinger parallelt med beskæftigelsesfokus.

Med det sagt skal førtidspension selvfølgelig fortsat være en mulighed for de mennesker, der er så dårlige, at de ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis det er klart, at en borger ikke kan genvinde sin arbejdsevne - ja, så skal han eller hun ikke have et ressourceforløb. Så skal borgeren have førtidspension. Her er reglerne helt klare, og sådan skal det selvfølgelig være. Derfor får ca. 600 borgere hver måned tilkendt en førtidspension, fordi deres arbejdsevne er nedsat i et sådan omfang, at de ikke vil kunne komme i beskæftigelse - heller ikke i et fleksjob.

Jeg forventer, at kommunerne behandler alle sager på baggrund af en konkret vurdering og naturligvis foretager en grundig og ordentlig sagsbehandling.

Det er en omfattende og langsigtet reform, og der er hele tiden plads til at øge kvaliteten i de tilbud, borgerne får. Derfor har jeg indkaldt den brede forligskreds bag reformen til et møde i efteråret, hvor vi gør status og samler op på en række initiativer, som vi i forligskredsen har aftalt at gennemføre.

Når vi laver reformer, skal vi naturligvis have blik for de mennesker, vi har med at gøre. Man kan ikke hjælpe kronisk syge eller handikappede ved blot at give dem et job. Men som Iben Nørup selv skriver i sin afhandling, ville det ”imidlertid være en helt forkert konklusion at drage”, at kronisk syge og handikappede ikke skal have en beskæftigelsesrettet indsats.

Og det er faktisk det princip, som er en af hjørnestene i reformerne af blandt andet fleksjob og førtidspension og kontanthjælp. Hjælpen og indsatsen skal nemlig tilpasses den enkelte.