Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

23. august 2016

Bragt i Information

Af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V)

SF's formand brugte vanen tro sommergruppemødet til at svinge den ideologiske fane. Med forslaget om at hæve skatten har partiet fundet tilbage til hængekøjen. Men når Pia Olsen Dyhr samtidig kalder SRSF-regeringens førtidspensionsreform for galimatias, så må man spørge, om de har mistet retningssansen.

Da SRSF-regeringen lancerede reformen, var sigtet entydigt, at mennesker ikke længere skulle parkeres på en førtidspension. Det støttede Venstre naturligvis, og sammen med SF gav vi håndslag på, at vi ville gøre en indsats for at hjælpe mennesker – særligt de unge under 40 år – til et liv på samfundets hovedspor frem for at forlade dem på et sidespor.

Det kræver, at man gør en særlig indsats, for selvfølgelig kommer eksempelvis psykisk sårbare unge ikke i fuldtidsjob fra den ene dag til den anden. De skal hjælpes med en langvarig indsats, og derfor indførte SF sammen med et flertal i Folketinget ressourceforløb, hvor borgerne kan få en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og dermed hjælp til at finde deres plads i tilværelsen. Det kalder SF's formand nu galimatias, mens hun beskylder kommunerne for ”at holde folk i systemet længst mulig” – med tilføjelsen ”der er nogen, der er døde undervejs.”

Væsentlige fremskridt
Det er vist på sin plads med lidt faktuelt lys over sagen: For det første er der ingen sammenhæng mellem indholdet i ressourceforløb og dødsfald, og det hører ingen steder hjemme at antyde sådan en sammenhæng. For det andet, så lykkes det rent faktisk at give borgere med nedsat arbejdsevne en ny chance på arbejdsmarkedet frem for en permanent førtidspension.

Ressourceforløbene varer mellem et og fem år, hvorfor kun få endnu er afsluttet, men de første tal viser, at cirka en fjerdedel af de afsluttede forløb rent faktisk ender med, at borgerne får en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste i form af et fleksjob, som de kan starte på få timer i begyndelsen, men giver mulighed for at vokse med opgaven. Havde vi ikke haft reformen, ville det eneste tilbud, vi havde haft til de selvsamme borgere, have været en passiv førtidspension.

Også blandt eksperterne findes der positive stemmer, som for eksempel en række overlæger, der i Ugeskrift for Læger samstemmende giver udtryk for, at reformen er et meget væsentligt fremskridt for udsatte borgere. Overlægerne konkluderer under overskriften ”Ressourceforløb er en hjælp - ikke en belastning,” at der er grund til at værne om det ”meget væsentlige fremskridt, som reformen af fleksjob og førtidspension har været for svage og udsatte borgere i Danmark.”

Individuel sagsbehandling
Det er kommunernes opgave at sikre, at ressourceforløbene bliver den hjælp, som det er tiltænkt med reformen. Det er en ny opgave for kommunerne, og det er ikke nogen let opgave, for mange modtagere af ressourceforløb har meget komplekse og sammensatte problemstillinger, der ikke kan løses fra den ene dag til den næste.

Derfor er ressourceforløb en langsigtet investering i mennesker, hvor der skal være tid til at håndtere fx sociale-og sundhedsmæssige problemstillinger parallelt med beskæftigelsesfokus. De ofte komplekse problemstillinger er årsager til, at ressourceforløb kan tilrettelægges som op til femårige forløb med mulighed for forlængelse. Og der skal fortsat arbejdes intenst med at forbedre indsatsen med gode, individuelt tilrettelagte indsatser for den enkelte.

Med det sagt skal førtidspension selvfølgelig fortsat være en mulighed for de mennesker, der er så dårlige, at de ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis det er klart, at en borger ikke vil kunne genvinde sin arbejdsevne - ja, så skal han eller hun ikke have et ressourceforløb. Så skal borgeren have førtidspension. Her er reglerne helt klare, og sådan skal det selvfølgelig være. Derfor får ca. 600 borgere hver måned tilkendt en førtidspension, fordi deres arbejdsevne er nedsat i et sådan omfang, at de ikke vil kunne komme i beskæftigelse – heller ikke i et fleksjob. Jeg forventer, at kommunerne behandler alle sager på baggrund af en konkret vurdering og naturligvis foretager en grundig og ordentlig sagsbehandling.

Det betyder ikke, at alt er perfekt. Det er en omfattende og langsigtet reform, og der er hele tiden plads til at øge kvaliteten i de tilbud, borgerne får. Derfor har jeg indkaldt den brede forligskreds bag reformen – herunder SF – til et møde i efteråret, hvor vi gør status og samler op på en række initiativer, som vi i forligskredsen inklusive SF har aftalt at gennemføre. Jeg håber, at SF vil være med til at drøfte status på de initiativer og holde fast i, at vores fokus skal være bedre ressourceforløb – ikke at åbne sluserne til de perspektivløse førtidspensioner, som i alt for mange år var normen for de mest udsatte.