Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

12. november 2016

Bragt i Politiken

Af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V)

Kontanthjælpsloftet er sund fornuft og ikke symbolpolitik, som formand for BUPL, Elisa Bergmann, formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, og formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, skriver her i avisen 31. oktober. De tre fagforeningsformænd gør sig til talsmænd for, at de børn, der bor i familier, som bliver omfattet af loftet, bliver ramt, hvis der ikke længere er råd til fodbold eller sfo'en. Det betyder alverden at være med i fællesskabet, lyder argumentet. Det er jeg meget enig i, men det, der betyder allermest, er, at forældrene bliver en del af det arbejdende fællesskab, for ingen fodboldklub eller social ydelse kan erstatte værdien for hele familien af, at forældrene går på arbejde.

Regeringen mener, at der skal være en forskel på at gå på arbejde eller ej, og det sikrer vi med kontanthjælpsloftet. Så er det klart, at vi skal have et sikkerhedsnet for mennesker, der i en periode ikke kan få arbejde, og her udgør kontanthjælpen fortsat et rimeligt forsørgelsesgrundlag. En typisk enlig forsørger med tre børn kan efter indførelsen af kontanthjælpsloftet modtage ca. 285.000 kr. om året i samlede offentlige ydelser og tilskud. Det svarer til, at der efter skat og husleje er ca. 13.000 kr. til rådighed hver måned. Når man har et rådighedsbeløb i den størrelsesorden, giver det ikke mening at tale om fattigdom. Det er ikke mange penge, men Bergmann, Bondo og Berlau går galt i byen, når de påstår, at det giver børnene ringere fremtidsudsigter.

Der er ingen tvivl om, at det for mange kontanthjælpsmodtagere er svært at tage skridtet ind på arbejdsmarkedet. Især, hvis man har stået udenfor i en årrække. Jeg er også meget opmærksom på, at der er mennesker i kontanthjælpssystemet, som måske ikke burde være der, og derfor heller ikke får den hjælp, de har brug for. Det skal vi finde en løsning på, og som en del af den løsning har vi i satspuljeaftalen netop afsat 262 millioner til at afklare de kontanthjælpsmodtagere, der har været længst i systemet.

Jeg er overbevist om, at et job på få timer om ugen kan være en god vej tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har derfor indrettet kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen sådan, at bare et lille fodfæste på arbejdsmarkedet i nogle få timer om ugen giver en stor gevinst. Med seks timers arbejde om ugen kan en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn få 3.700 kroner ekstra efter skat hver måned. Og er desuden fri af virkningerne fra både kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen og endnu vigtigere - de bliver en del af fællesskabet på en arbejdsplads.

Derfor er kontanthjælpsloftet nødvendigt, hvis vi skal have flere ud af offentlig forsørgelse. Derudover lægger regeringen i sin 2025-plan op til, at den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver endnu større for små arbejdslønninger. Et fodfæste på arbejdsmarkedet er ikke bare en gevinst for de voksne, der får et liv med arbejde - det har også en uvurderlig værdi for deres børn.

Jeg er overbevist om, at et job på få timer om ugen kan være en god vej tilbage på arbejdsmarkedet.