Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

05. november 2016

Bragt i Nordjyske Stiftstidende

Af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V)

Regeringen har indført et kontanthjælpsloft, fordi det skal betale sig at arbejde. Det er sund fornuft, og det er ret og rimeligt over for alle dem, der står op og går på arbejde til en overenskomstfastsat mindsteløn. De forsørger ikke bare sig selv - deres indsats er også forudsætningen for det sikkerhedsnet, der holder hånden under dem, der har brug for andres hjælp. Derfor skal man have mere til overs til sig selv ved at gå på arbejde end ved at blive forsørget af det offentlige, men der skal selvfølgelig være balance i tingene. Kontanthjælpen skal fortsat udgøre et rimeligt forsørgelsesgrundlag, og det gør den også.

Jeg reagerer derfor, når folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) her i avisen (29.10.) med store ord argumenterer for, at kontanthjælpsloftet er " uværdig" politik, der skaber fattigdom.

En typisk enlig forsørger med tre børn kan efter indførelsen af kontanthjælpsloftet modtage ca. 285.000 kr. om året i samlede offentlige ydelser og tilskud. Det svarer til, at der efter skat og husleje er ca. 13.000 kr. til rådighed hver måned. Et typisk kontanthjælpsægtepar med tre børn kan efter loftet modtage ca. 410.000 kroner om året i samlede offentlige ydelser. Det svarer til ca. 15.500 kr. om måneden, når skat og husleje er betalt. Det giver ikke mening at tale om fattigdom, når man har et rådighedsbeløb i den størrelsesorden.

Regeringen har fundet en god balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden.

Før kontanthjælpsloftet fik en enlig forsørger med tre børn en gevinst på 700 kr. om måneden ved at arbejde 37 timer om ugen til den overenskomstfastsatte mindsteløn. Er det værdig politik? Er det rimelighed over for den enlige mor, der går på arbejde og ud af en gevinst på 700 kr. måske også skal betale transportudgifter til jobbet, fagforening og a-kasse?

Når folk yder en indsats, tager et arbejde - stort som småt - så skal det kunne mærkes på bundlinjen. Derfor har vi også indrettet kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen sådan, at bare et lille fodfæste på arbejdsmarkedet i nogle få timer om ugen giver en stor gevinst. Med seks timers arbejde om ugen kan en typisk enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn få 3.700 kroner ekstra efter skat hver måned. Og er desuden fri af virkningerne fra både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Derudover lægger regeringen i sin 2025-plan op til, at den økonomiske gevinst ved at arbejde bliver endnu større for små arbejdslønninger. Et jobfradrag målrettet de lavest lønnede kan øge gevinsten ved at arbejde med op til 4500 kr. om året, og en midlertidig jobpræmie til langtidsledige kan give en skattefri gevinst på op til 45.000 kr. over to år.

Jeg nærer ingen forhåbninger om, at den slags fakta gør indtryk på Rasmus Prehn. Til gengæld har man som læser af Prehns bastante retorik en forventning om en tilsvarende klar melding om, at Socialdemokraterne vil afskaffe loftet, hvis de igen skulle få regeringsmagten.

Det vil S ikke love - ja, tværtimod må man forstå på Henrik Sass Larsen, at partiet ikke budgetterer med at afskaffe kontanthjælpsloftet i deres eget 2025-oplæg. Forvirringen om Socialdemokratiets planer for kontanthjælpsloftet er total. Kan Rasmus Prehn ikke aflive forvirringen én gang for alle?