Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Syv ud af ti arbejdspladser i Danmark har færre end fem ansatte. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

03. juli 2012
Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com

Danmark har mange små arbejdspladser og få store. Virksomheder med færre end fem ansatte udgør 68 procent af alle arbejdssteder i Danmark, men de beskæftiger kun 12 procent af den samlede beskæftigelse,  fordi de er så små.

På den anden side udgør virksomheder med mere end 20 ansatte kun ni procent af alle arbejdspladser i Danmark . Til gengæld beskæftiger de 65 procent af den samlede beskæftigelse. Det viser en ny opgørelse af erhvervsbeskæftigelsen, som Danmarks Statistik står bag.
 
De fleste små arbejdspladser findes inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, mens de største arbejdspladser findes inden for offentlig administration, sundhed og undervisning.
 
Opgørelsen er baseret på tal fra november 2010. 
 
Læs mere på Danmarks Statistiks hjemmeside