Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Regeringen og Enhedslisten vil stramme kravene til udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark. Det fremgår af et lovforslag, der netop er sendt i høring.

21. februar 2013
Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com

Udenlandske virksomheder skal give flere oplysninger til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT) og Arbejdstilsynet skal have mulighed for at udstede administrative bøder til udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. Det fremgår af et lovforslag som i dag sendes i høring.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

  • Udvidelse af anmeldelsespligten i form af krav om oplysning af momsnummer i hjemlandet
  • Kortere frist for at anmelde ændring af oplysninger i RUT
  • Offentlig adgang til flere oplysninger i RUT
  • Udstedelse af administrative bødeforlæg for at overtræde anmeldelsespligten til RUT

Udmønter politisk aftale om social dumping
Siden 1. maj 2008 har udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser og udstationerer medarbejdere i Danmark, haft pligt til at anmelde en række oplysninger til RUT.

Men selv om et stigende antal virksomheder foretager anmeldelse til RUT, har der været mange eksempler på, at de afgiver forkerte eller mangelfulde oplysninger. Samtidig opleves det, at RUT er ufleksibelt og mangler en række relevante oplysninger. Derfor blev regeringen og Enhedslisten i forbindelse med finansloven for 2013 enige om at stramme op på RUT som et led i en større aftale om en styrket indsats mod social dumping.