Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

I dag offentliggør regeringen sit forslag til finansloven for næste år. Der er blandt andet afsat 300 millioner kroner over fire år til at styrke indsatsen mod social dumping og i alt 1,5 milliarder kroner til at implementere en bedre indfasning af dagpengereformen.

27. august 2013
Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com

Finanslovsudspillet for 2014 indeholder en målrettet indsats mod social dumping. Målet er at sikre ordentlige arbejdsforhold for medarbejdere og fair konkurrence for virksomheder. I de kommende fire år er der hvert år afsat 75 millioner kroner til indsatsen. De i alt 300 millioner kroner går blandt andet til en styrket myndighedsindsats og til at øge brugen af arbejdsklausuler. 

Beskæftigelsesministeriets samlede budget på finanslovsforslaget for 2014 er 66,7 milliarder kroner. Beløbet omfatter de statslige udgifter til efterløn, aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge ved barsel og sygdom, dagpenge og kontanthjælp, integrationsområdet og til drift og puljer.

Den største enkeltstående udgiftspost er efterløn. I 2014 er der afsat 20 milliarder kroner til efterløn.

Udgifter til dagpenge løber op i 17,8 milliarder kroner i 2014. Heraf udgør statens udgifter 6,4 milliarder kroner. Udgifterne er fastsat ud fra en forventet bruttoledighed på 148.000 personer i 2014.

1,5 milliarder kroner til at implementere dagpengeaftale
I finanslovsudspillet er der afsat i alt 1,5 milliarder kroner frem til og med 2016 til at implementere aftalen om en bedre indfasning af dagpengereformen, som regeringen indgik med Enhedslisten i maj. Aftalen sikrer, at personer, der opbruger deres ret til dagpenge i år og de kommende år som følge af den kortere dagpengeperiode, bliver sikret forsørgelse.

Den ekstra udgiftspost går til at forlænge den særlige uddannelsesordning og til at indføre en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Kontanthjælpsreform styrker gradvist de offentlige finanser
I april blev der indgået en bred politisk aftale om en kontanthjælpsreform, som bliver udmøntet på finansloven for 2014. Reformen skal sikre, at ingen bliver opgivet og efterladt på livslang passiv forsørgelse, at unge kommer i uddannelse, og at jobparate voksne får ret og pligt til en nytteindsats.

Centralt i aftalen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Samtidig bliver der med aftalen skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne samt unge med en uddannelse. Tanken er, at de, der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have en bedre indsats end den, de får i dag.

Reformen ventes at flytte 4.400 kontanthjælpsmodtagere over i uddannelse og løfte den samlede beskæftigelse frem mod 2020 med 4.500 personer. Effekten af det vil medføre en strukturel styrkelse af de offentlige finanser i 2014 med cirka 500 millioner kroner og frem mod 2020 med i alt cirka 1,2 milliarder kroner årligt.