Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Sygefraværet bliver ved med at falde, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men det ændrer ikke på, at der fortsat er store forskelle i antallet af sygedage alt efter, hvor man arbejder.

14. november 2013
Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com

Mens sygefraværet falder i alle sektorer, er der fortsat stor forskel på, hvor mange sygedage ansatte i kommuner, regioner, staten og det private erhvervsliv har. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2012 havde ansatte i kommunerne og regionerne i gennemsnit henholdsvis 12 og 11,6 sygedage, mens ansatte i staten havde 7,1 sygedage, og privatansatte havde et sygefravær på 6,4 dage.

I alle sektorer har kvinder et højere sygefravær end mænd. Samtidig er mere end tre fjerdedele af de ansatte i kommuner og regioner kvinder, mens det i staten og det private er under halvdelen.

Læs mere i Danmarks Statistiks NYT