Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Partierne bag dagpengeaftalen er enige om en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer

17. december 2015

Med aftalen om et tryggere dagpengesystem fra den 22. oktober 2015 var partierne enige om at belyse Dagpengekommissionens anbefalinger og overvejelser omkring supplerende dagpenge yderligere.

Den uddybende analyse er nu tilendebragt, og der er enighed om en ny model for supplerende dagpenge. Der er samtidig enighed om at afskaffe reglerne om overskydende timer.

Med aftalen bibeholdes en ugebaseret model for supplerende dagpenge, der kan fungere inden for rammerne af det månedsbaserede dagpengesystem, som blev aftalt med aftalen om et tryggere dagpengesystem.

Aftalen giver som noget nyt mulighed for løbende og dynamisk genoptjening af supplerende dagpenge. Det betyder for det første, at der kan optjenes en ny ret til supplerende dagpenge, inden en eksisterende periode er opbrugt. For det andet betyder det, at også kortere perioder med fuldtidsbeskæftigelse kan veksles til en forlængelse af retten til supplerende dagpenge, når perioden på 30 uger er opbrugt.

Samtidig er der enighed om at undtage hjemsendte og personer i arbejdsfordeling fra varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge.

Læs mere

Læs aftaleteksten