Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad understøtte, at ledige får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er et centralt punkt i trepartsaftalen, der er på dagsordenen i Folketinget torsdag.

12. januar 2017
Foto: Beskæftigelsesministeriet Foto: Beskæftigelsesministeriet

Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig forudsætning for vækst, jobskabelse og velstand i fremtiden. Derfor indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i august 2016 en trepartsaftale med det mål at sikre, at virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft.

Trepartsaftalen indeholder blandt andet bedre muligheder for, at ledige kan få de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Udgangspunktet er, at uddannelse i beskæftigelsesindsatsen skal være målrettet konkrete job eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Folketinget 1. behandler i dag lovforslaget L 97, der udmønter uddannelsesinitiativerne for ledige i trepartsaftalen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det går bedre. Beskæftigelsen stiger, og vi kan se, at antallet af jobopslag i efteråret 2016 er steget med næsten ti pct. i forhold til samme periode i efteråret 2015. Til gengæld er der tegn på begyndende udfordringer med at rekruttere medarbejdere i visse brancher. Det tager vi alvorligt, og derfor er det afgørende, at ledige får bedre muligheder for at tilegne sig de kompetencer, som virksomhederne har brug for.

- Jeg tror på, at Folketinget vil bakke op om trepartsaftalen, så flere ledige kan blive opkvalificeret som et led i beskæftigelsesindsatsen og komme i job. Vi skal for alt i verden forebygge udbredte rekrutteringsproblemer på det danske arbejdsmarked – og udnytte muligheden for at flere kan blive en del af arbejdsmarkedet.

- Og vi stopper ikke her. Til foråret vil vi sammen med arbejdsmarkedets parter tage fat på tredje runde af trepart, hvor der er fokus på voksen- og efteruddannelse. Regeringen er optaget af, at der er gode muligheder for livslang læring, så kompetencerne kan blive udbygget og opdateret i takt med, at arbejdsmarkedet udvikler sig. Vi skal på bedst mulig vis ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked.

Fakta om uddannelsesinitiativer

Et mere fleksibelt uddannelsesløft
Dagpengemodtagere får mulighed for at modtage 100 pct. af den hidtidige dagpengesats under uddannelsen. Dagpengesatsen har hidtil været 80 pct. for alle. Det er en betingelse, at uddannelsen fremgår af en liste med erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer.

Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen
Ledige faglærte får adgang til voksenlærlingeordningen efter seks måneders ledighed, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft. I dag er kravet 12 måneders ledighed.

Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse
Dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede kan som noget nyt selv kombinere kurser inden for erhvervsgrupper på en positivliste, når de deltager i jobrettet uddannelse i op til i alt seks uger. Fremover har ledige først ret til seks ugers jobrettet uddannelse efter fem ugers ledighed. I dag gælder retten fra første ledighedsdag.  

Fakta om den aktuelle rekrutteringssituation

Beskæftigelsen stiger
Beskæftigelsen har i mere end tre år være stigende. Siden lavpunktet i april 2013 og frem til oktober 2016 er antallet af beskæftigede lønmodtagere samlet steget med 123.100 personer. I den private sektor er antallet af lønmodtagere steget med 128.600 personer i samme periode.

Antallet af nyopslåede stillinger stiger
Der er i gennemsnit ca. 18.500 nye jobopslag hver måned (målt fra september til november 2016), mens der i samme periode sidste år var ca. 17.000 nye jobopslag. Det svarer til en stigning på 9 pct. Stigningen dækker over store forskelle på tværs af erhvervsgrupper. Inden for de større erhvervsgrupper har der været størst stigning i antallet af jobopslag inden for it og teleteknik, samt kontor, administration, regnskab og finans.

Arbejdskraftreserven falder
Antallet af personer, der i efteråret 2016 har været ledige uafbrudt i mindst 12 uger, er faldet med 7 pct. i forhold til sidste efterår. Arbejdskraftreserven er blandt andet faldet inden for bygge og anlæg, industriel produktion samt jern, metal og auto. Inden for akademisk arbejde er arbejdskraftreserven til gengæld steget med ca. 20 pct.