Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har netop fremsat et lovforslag om at ophæve pligten til at sende meddelelse om ret til folkepension.

28. februar 2017
Foto: Beskæftigelsesministeriet Foto: Beskæftigelsesministeriet

Reglen om, at myndighederne skal oplyse borgerne skriftligt om deres mulighed for at søge om folkepension, er utidssvarende, da der i dag er langt større mulighed for at opsøge information end tidligere. Det mener regeringen, der med et lovforslag ønsker at ophæve Udbetaling Danmarks pligt til at sende meddelelse om ret til folkepension. Der indføres en begrænset mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft for personer, der glemmer at ansøge om folkepension, når de når folkepensionsalderen.

Lovforslaget betyder, at det fremover er borgernes eget ansvar at søge om folkepension, ligesom det gælder for andre offentlige sociale ydelser. Samtidig skal det være muligt at anmode om opsat pension med tilbagevirkende kraft, hvis den enkelte søger om folkepension senere end folkepensionsalderen.

Forslaget indebærer også en regelforenkling og lettelse af administrationen for Udbetaling Danmark, som i dag har pligt til at sende meddelelse til alle danske statsborgere, uanset om de bor herhjemme eller i udlandet.

Lovforslaget 1. behandles den 21. marts 2017.

Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmeside