Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skal onsdag i Folketinget og besvare to § 20-spørgsmål. Ministeren skal både forholde sig til sikkerheden hos et rumænsk byggefirma og pensionsalderen hos en 45-årig lagerarbejder.

05. april 2017
Folketingssalen. Foto: Henrik Sørensen Folketingssalen. Foto: Henrik Sørensen

Troels Lund Poulsen kommer vidt omkring i beskæftigelsespolitikken, når han onsdag skal i Folketinget. Her er han nemlig blevet stillet to § 20-spørgsmål, som handler om arbejdsmiljø og pensionsalder.

I spørgsmål S 987 skal beskæftigelsesministeren forholde sig til, om et rumænsk byggefirma i Aarhus fortsat skal kunne udøve virksomhed. Firmaet har fået flere afgørelser om manglende sikkerhed på arbejdspladsen efter besøg af Arbejdstilsynet. Claus Kvist Hansen (DF) har stillet spørgsmålet.

Det andet spørgsmål, S 1017, handler om pensionsalder. Der spørges ind til regeringens målsætning om, at de, der kan, skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. De to spørgere, Benny Engelbrecht (S) og Leif Lahn Jensen (S), ønsker, at ministeren tager stilling til, hvor længe en 45-årig lagerarbejder forventes at kunne blive på arbejdsmarkedet.

Læs S 987 på Folketingets hjemmeside

Læs S 1017 på Folketingets hjemmeside