Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at både fag- og ufaglærte i stor stil fortsætter med at arbejde i takt med, at efterlønsalderen gradvist stiger.

18. september 2017
Foto: Beskæftigelsesministeriet Foto: Beskæftigelsesministeriet

De fag- og ufaglærte fra årgang ´53 – den sidste årgang, som ikke er påvirket af efterlønsreformen fra 2011 – har en beskæftigelsesgrad på godt 68 procent et år før de rammer efterlønsalderen på 60 år. Herefter falder den til knap 55 procent et år efter. Samme tendens kan man nu se gør sig gældende for årgang ’54 , selv om deres efterlønsalder nu er henholdsvis 60,5 og 61 år som følge af efterlønsreformen. 

Det har ellers været diskuteret, om netop den gruppe er meget nedslidt. Men her ses det altså, at også seniorer med en kortere uddannelse bliver ved med at arbejde, og det ses også, at der ikke er en stigning i andelen i fleksjob, som tildeles folk med nedsat arbejdsevne.

Opgørelsen har ikke set på, hvorvidt gruppen overgår til andre ydelser som eksempelvis førtidspension og seniorførtidspension. Men den indikerer altså, at reformen har været med til at øge beskæftigelsen blandt de fag- og ufaglærte. 

"Det er glædeligt, at der er flere, som ønsker at bidrage aktivt til det danske samfund med at tage nogle flere år på arbejdsmarkedet. Der har været diskussioner om, hvorvidt den højere efterlønsalder har øget beskæftigelsen, også blandt de fag – og ufaglærte seniorer. Her tyder tallene på, at det er tilfældet. Men det er også klart, at vi har brug for initiativer for at sikre, at seniorer frivilligt bliver længere på arbejdsmarkedet. Derfor indgik vi aftalen ”Flere år på arbejdsmarkedet” med Dansk Folkeparti før sommerferien, der netop har til formål at gøre det mere økonomisk attraktivt for danskerne til at blive længere i job”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Læs mere i det endelige svar på spørgsmål 248 stillet af Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Læs mere i det endelige svar på spørgsmål 249 stillet af Folketingets Beskæftigelsesudvalg