Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i dag fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt for personer at få udbetalt sit efterlønsbidrag kontant og skattefrit.

14. november 2017
Foto: Beskæftigelsesministeriet Foto: Beskæftigelsesministeriet

Lovforslaget L89, der skal give lønmodtagere mulighed for at fravælge efterlønsordningen og i stedet få bidragene udbetalt kontant og skattefrit, er den 14. november 2017 blevet fremsat i Folketinget. Formålet er at gøre det mere attraktivt at gå senere på pension og i stedet blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget bliver det muligt fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018 at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit, hvis man definitivt melder sig ud af efterlønsordningen. Muligheden for udbetaling omfatter også fleksydelsesbidrag.

A-kasserne og Udbetaling Danmark skal informere om muligheden for at få bidragene udbetalt kontant og skattefrit og om konsekvenserne heraf.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 2017, der blev indgået mellem regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget bliver 1. behandlet den 23. november 2017.

Læs lovforslaget på Folketingets hjemmeside