Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Dagpenge til unge og de kommende overenskomstforhandlinger for folkeskolelærere er på dagsordenen, når beskæftigelsesministeren onsdag tager i Folketinget for at besvare tre § 20-spørgsmål.

06. december 2017
Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skal onsdag besvare tre § 20-spørgsmål. To af spørgsmålene, S 273 og S 274, handler begge om dagpenge til unge. Ministeren skal blandt andet svare på, om regeringen har planer om at ændre i dagpengene til unge. Spørgsmålet er stillet af Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.

Det tredje spørgsmål, S 263, omhandler de kommende forhandlinger af overenskomst for folkeskolelærerne. Her skal ministeren svare på, hvad man vil gøre for, at forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening kommer til at være fair og frie. Spørgsmålet er stillet af Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti.

Læs S 273 på Folketingets hjemmeside
Læs S 274 på Folketingets hjemmeside
Læs S 263 på Folketingets hjemmeside