Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) indgik den 18. december 2013 et forlig om en reform af sygedagpengesystemet med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Reformen giver sygemeldte økonomisk sikkerhed samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen af sygedagpengesystemet er sygemeldte sikret et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb. Konkret sker det ved, at sygemeldte, der ikke er omfattet af de nuværende forlængelsesregler, efter fem måneder starter i et jobafklaringsforløb. Her modtager den sygemeldte en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Dertil indføres en ny forlængelsesmulighed, der tager særligt hånd om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft. De er fremover sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet.

Reformen indebærer også, at sygemeldte får en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig målrettes ressourcerne mod de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding, og både indsats og opfølgning kommer til at ske tidligere i sygdomsforløbet.

Hovedelementerne i reformen er:

  • Sygedagpengemodtagere får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. De, der efter fem måneder kan få forlænget deres sygedagpenge efter de gældende regler og en ny forlængelsesregel, kan forlænges efter de eksisterende sygedagpengeregler. De, der ikke kan forlænges, overgår til jobafklaringsforløb og dertilhørende ydelse (kontanthjælpsniveau uden modregning for ægtefælleindkomst og formue).

  • Den nye forlængelsesmulighed sikrer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Med en ny ottende forlængelsesmulighed tager aftalen særlig hånd om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft. Fremover er de sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet.

  • Den enkelte borger får mulighed for at afvise behandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

  • Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  • Der indføres en helt ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en ”fast-track-løsning”. Den betyder, at virksomheder eller borgere kan få kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom.

  • Ressourcerne bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygedomsforløb. Til gengæld får sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke længere en indsats.

  • Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Det indebærer blandt andet at de digitale muligheder skal udnyttes bedre for dermed at skabe et mere effektivt sygedagpengesystem.