Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

20. maj 2010

Denne analyse afdækker udviklingen, omfanget og fordelingen af graviditetsbetinget fravær. Det formodes, at det graviditetsbetingede fravær er af et vist omfang, og at det muligvis har været stigende. Der kan således være et potentiale for at øge beskæftigelsen, hvis det graviditetsbetingede fravær kan reduceres.

Da denne analyse er baseret på register data, kan den imidlertid ikke sige noget om, hvorfor sygefraværet blandt gravide er steget, herunder om bl.a. holdningerne til, hvornår en gravid skal fraværsmeldes, har ændret sig, og om der har været foretaget ændringer i arbejdsgangen på den gravides arbejdsplads. Dette belyses i en opfølgende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Gravide kan være fraværende fra arbejde af flere årsager:

  1. Almindeligt sygefravær fx influenza.
  2. Ret til at gå på barsel 4 uger før fødslen.
  3. Den gravide er syg som følge af graviditeten.
  4. Den gravides arbejde kan udgøre en risiko for den kommende mor eller for fosteret.

Denne analyse beskæftiger sig med det graviditetsbetingede fravær, som skyldes årsag 3 og 4. Det er imidlertid ikke muligt at opdele, hvor meget fravær der skyldes henholdsvis den ene og den anden grund, da årsagen til fraværet ikke registres. I resten af analysen omtales dette graviditetsbetingede fravær som fraværet blandt gravide.

Gravide har ret til at gå på graviditetsorlov, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Fraværet i de sidste 4 uger før fødslens er derfor typisk ikke et udtryk for problemer ved graviditeten og deraf følgende fravær. Det er derfor ikke relevant at forsøge at begrænse fraværet i de 4 sidste uger op til fødslen.

Men fravær i mere end 4 uger kan være et udtryk for problemer ved graviditeten. Det er derfor kun gravide, som har mere end 4 ugers fravær i løbet af deres graviditet, som indgår i analysen. Det vil sige, at medmindre andet er angivet, så angiver det gennemsnitlige fravær i analysen, alene fraværet for den gruppe af gravide, der er fraværende i mere end 4 uger. Det er således ikke det samlede fravær for alle gravide, jf. boks 1.

Der er imidlertid gravide, der er ansat på overenskomster, hvor de har ret til at gå på barsel med løn i op til 8 uger før fødslen, men her har arbejdsgiver ret til refusion i de sidste 4 uger op til fødslen, hvor alle gravide har ret til barselsdagpenge, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. I data indgår kun det fravær, hvor der modtages dagpenge efter reglerne om graviditetsorlov.

I analyserne anvendes data for to perioder: 2002-2004 og 2005-2007. Data stammer fra en særkørsel fra Danmarks Statistik. I særkørslen opgøres hvor mange gravide, der har modtaget dagpenge til graviditetsorlov, og i hvor lang tid fordelt på en række dimensioner.  Det er ikke alle gravide, som indgår i analyserne, men kun gravide, som er berettiget til barselsdagpenge i forbindelse med graviditetsbetinget fravær.

Bemærk at opgørelsen vedrører perioder med sygdom opgjort i kalenderdage, hvor der er modtaget barselsdagpenge i løbet af graviditeten. Pga. arbejdstid (deltid), weekender, feriedage mv. svarer opgørelsen derfor ikke helt til omfanget af mistede arbejdsdage, som vil være lidt lavere.

I analysen er der ikke korrigeret for, hvorledes sygefraværet generelt har udviklet sig, da der ikke findes sammenlignelige data over tid for det samlede sygefravær. En del af udviklingen i fraværet blandt gravide kan skyldes en generel ændring i, hvornår og hvorfor man kan sygemelde sig.