Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har efterlønsreformens betydning ældres beskæftigelse. Efterlønsreformen var en del af den store tilbagetrækningsreform fra 2011.

I maj 2011 blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen indeholder blandt andet en fremrykning af den tidligere vedtagne højere efterløns- og tilbagetrækningsalder. Det indebærer, at efterlønsalderen hæves gradvist med et halvt år om året i perioden 2014 til 2017, så efterlønsalderen er 62 år i 2017.

I analysen er der både set på, om den gradvist højere efterlønsalder har fået danskerne til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, og om den højere efterlønsalder har givet sig udslag i, at flere ældre modtager blandt andet sygedagpenge eller er kommet i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.   

Analysen viser helt overordnet, at de personer, der har fået hævet efterlønsalderen, i vidt omfang bliver på arbejdsmarkedet, indtil de kan gå på efterløn. Dermed er beskæftigelsen blandt de 60-62-årige steget betydeligt.

Til gengæld tyder det ikke på, at den højere efterlønsalder har medført, at langt flere ældre modtager fx sygedagpenge eller er kommet i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Analysens hovedkonklusioner

  • Beskæftigelsesfrekvensen stiger i takt med efterlønsalderen, så det fald i beskæftigelsen, der ses umiddelbart ved efterlønsalderen, nu sker senere med den højere efterlønsalder, og at de berørte personer stort set fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning frem til den nye, højere efterlønsalder.
  • Effekten ses både hos mænd og kvinder, der begge fastholder en høj tilknytning til arbejdsmarkedet i de årgange, der er berørt af den højere efterlønsalder. Effekten er lidt større for kvinder end for mænd, hvilket givetvis skyldes, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de når efterlønsalderen.
  • Virkningen ses på stort set alle uddannelsesniveauer, men størrelsen af effekten varierer afhængig af uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen er især steget for personer med grundskole, erhvervsfaglig eller kort- og mellemlang videregående uddannelse, hvorimod effekten er mindre udpræget blandt personer med gymnasiale uddannelser. For gruppen af personer med en lang videregående uddannelse er der ingen væsentlig effekt, hvilket dog afspejler, at denne gruppe generelt træder senere tilbage fra arbejdsmarkedet.
  • Samlet set tyder analysen på, at den højere efterlønsalder i vidt omfang fastholder de omfattede personer på arbejdsmarkedet frem til efterlønsalderen, og dermed har øget beskæftigelsen betydeligt blandt de 60-62 årige.
  • Der er samtidig ikke tegn på, at tilbagetrækningsaftalen har medført markant flere nedslidte på arbejdsmarkedet. Der er dermed ingen markante stigninger i andelen af en årgang, som er på førtidspension eller i ressourceforløb, er i fleksjob eller på ledighedsydelse eller er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb.

Læs hele analysen