Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt beskæftigelseseffekterne af den kortere dagpengeperiode, hvor der er taget højde for den lempeligere indfasning af dagpengereformen fra 2010.

Med dagpengereformen fra 2010 blev dagpengeperioden halveret fra fire til to år, og beskæftigelseskravet for genoptjening blev skærpet. Da et stort antal ledige stod til at opbruge dagpengeretten på omkring samme tidspunkt, er der sidenhen blevet gennemført en række midlertidige tiltag, der har forlænget ydelsesperioden, og som på forskellig vis har betydet et øget ydelsesniveau efter opbrug af dagpengeretten sammenlignet med kontanthjælp. Derfor er afkortningen af dagpengeperioden reelt blevet indfaset ved forskellige midlertidige ordninger, som har været målrettet personer, der stod til at opbruge den toårige dagpengeret.

Beskæftigelsesministeriets analyse forsøger at forbedre tidligere, sammenlignelige analyser på området ved at arbejde med et andet udvalg af ledighedsforløb og afgang fra ledighed.

I analysen benyttes også forløb, hvor ledige genindplaceres i deres dagpengeperiode, hvis personen har haft en kortere eller længere periode væk fra ledighed. Samtidig medtages alle afgange. Formålet er at inkorporere den dynamik, der findes i dagpengesystemet, som ofte er kendetegnet ved mange bevægelser ud af og tilbage til ledighed i kortere perioder.

Analysens hovedkonklusioner
Den toårige dagpengeperiode medfører, at ledige i højere grad afgår til beskæftigelse, og andet end beskæftigelse, end de ville have gjort i en situation med et fireårigt dagpengesystem.

Der er en positiv effekt af den toårige dagpengeperiode på afgangen til beskæftigelse allerede efter et halvt års ledighed.

Mænd reagerer tidligere på reformen end kvinder, men kvinder reagerer lidt kraftigere lige før og i forbindelse med opbrug af den toårige dagpengeperiode. Det kan dog hænge sammen med den nævnte højere reaktion blandt mænd frem mod ydelsesfaldet, så gruppen af mænd på tidspunktet for ydelsesreduktionen derfor er svagere.

Unge ledige mellem 25-30 år reagerer kraftigere og tidligere på reformen end ledige ml. 30-55 år.

Dagpengereformen er tidligere blevet evalueret af DØR (2014) og SFI (2014). Begge analyser finder en positiv og signifikant forventningseffekt i perioden op til udløb af den 2-årige dagpengeperiode, men når frem til forskellige konklusioner i forhold til, hvor tidligt den positive forventningseffekt indtræder.

Læs hele analysen