Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i antallet af personer i kontanthjælpssystemet, og hvor meget kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af ydelsen.

Den deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt udviklingen af gruppens beskæftigelsesomfang siden 2012. Der er særskilt set på udviklingen siden april 2016, hvor både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev indført.

225-timersreglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året for at bevare den fulde ydelse. Alle arbejdstimer efter 1. april 2016 tæller med i opgørelsen.

Analysen bygger udelukkende på deskriptive opgørelser, hvorfor det ikke kan konkluderes, at udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere og deres beskæftigelsesomfang direkte hænger sammen med indførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Beskæftigelsesministeriet har den 10. januar 2017 uploaded en revideret version af analysen, der indeholder mindre tekniske præciseringer. Indholdet i analysen og konklusionerne er fortsat de samme.

Analysens hovedkonklusioner

  • Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er fra april til september 2016 faldet med ca. 4.000 personer.
  • Andelen af personer i kontanthjælpssystemet, som supplerer deres ydelse med beskæftigelse i op til 25 timer om ugen, er steget med 25 pct. siden foråret 2016, mens andelen, som supplerer deres ydelse med beskæftigelse i 25-33 timer om ugen, er uændret.

Læs analysen