Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt effekterne af kontanthjælpsreformen for unge mellem 25 og 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, blev de 25-29-årige uden uddannelse sat ned i ydelse – fra kontanthjælp på voksensats til uddannelseshjælp på SU-niveau. I effektanalysen undersøges det, hvordan de unge reagerer, når de overgår fra kontanthjælp til uddannelseshjælp.

Analysens hovedkonklusioner
Kontanthjælpsreformen fra 2014 medførte, at unge ledige mellem 25-29 år i højere grad afgik til beskæftigelse og uddannelse, end de ville have gjort i fravær af reformen.

Der er en signifikant positiv effekt af reformen i månederne efter, at den trådte i kraft. Den positive effekt af reformen er størst lige efter reformændringen indtræffer, hvorefter effekterne fortsat er positive, men lavere de efterfølgende måneder.

Der er en signifikant positiv effekt i den første måned, før reformen træder i kraft, hvilket indikerer, at de unge reagerer på udsigten til ydelsesreduktionen.

Af de kontanthjælpsforløb der påbegyndte i 2013 endte ca. 3.900 forløb med afgang til job eller uddannelse, hvilket er ca. 750 flere afgange end i fravær af reformen. Det svarer til en forøgelse af afgangen til job og uddannelse på ca. 20 pct.

Der er signifikante positive effekter af reformen for ledige på tværs af ledighedsanciennitet. Både ledige, der rammes af reformen tidligt og sent i deres ledighedsforløb, reagerer positivt på reformen ved i højere grad at afgå til beskæftigelse eller uddannelse.

Læs hele analysen