Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt, om nytteindsatsen medvirker til, at unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere hurtigere kommer i job eller uddannelse.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, fik jobcentrene pligt til, at lade de stærkeste kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere arbejde for deres ydelse i form af blandt andet en nytteindsats.

I analysen undersøges det, om nytteindsatsen har givet en ønsket effekt om, at unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere hurtigere kommer i job eller uddannelse.

Analysen baserer sig på knap 8.900 unge, der er begyndt på uddannelseshjælp i de første tre kvartaler af 2014, og som er vurderet åbenlyst uddannelsesparate.

Analysens hovedkonklusioner
Nytteindsatsen har en positiv effekt for åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Deltagelse i nytteindsatsen betyder for den gruppe af unge, at de hurtigere kommer i job eller uddannelse.

Analysen peger på, at der sker mere end en fordobling af afgangsraten fra uddannelseshjælp under deltagelse i nytteindsats. Det betyder, at deltagelse i nytteindsats ikke fastholder de unge i ledighed, men i stedet tilskynder de unge til at finde job eller uddannelse.

Yderligere findes en positiv effekt efter afslutning på nytteforløbet. Der er mere end en fordobling af job- eller uddannelseschancerne i en længere periode efterfølgende.

Effekten findes dog mest positiv i de første fire uger efter deltagelsen er afsluttet, hvor afgangsraten derimod tredobles. Virkningen aftager først til en fordobling, når det er mellem fire til otte uger efter afsluttet deltagelse. Herefter forekommer der fortsat en fordobling af afgangsraten helt frem til afslutning af ledighedsforløbet.

Læs hele analysen