Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en analyse, der undersøger beskæftigelses- og løneffekterne af, at ledige starter på erhvervskompetencegivende uddannelse.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen har indsatsen for ledige affødt et større uddannelsesfokus - særligt for de 25- til 29-årige, der med reformen blev omfattet af et uddannelsespålæg. Men hvad betyder det rent faktisk for de ledige senere i livet, at de får taget en uddannelse. Det har Beskæftigelsesministeriet undersøgt.

I effektanalysen undersøges beskæftigelses- og løneffekterne af, at ledige påbegynder et erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb.

Analysens hovedkonklusioner
Analysen peger på en positiv effekt for ledige, der starter på en kompetencegivende uddannelse. Det gælder både kontanthjælps- og dagpengemodtagere og viser sig både for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad og timeløn.

For kontanthjælpsmodtagere indtræder den positive beskæftigelseseffekt 8 år efter uddannelsesstart. For dagpengemodtagere er det en samlet beskæftigelsesgevinst at have startet på uddannelse fra sit 19. år og fremefter. 

Analysen viser ligeledes, at den positive løneffekt opnås for en kontanthjælpsmodtager 11 år efter påbegyndt erhvervskompetencegivende uddannelse og på samme vis efter 12 år for en dagpengemodtager.

Over et helt arbejdsliv opnår kontanthjælps- og dagpengemodtagere en højere lønindkomst, end hvis de ikke tog en uddannelse. En gevinst, der er henholdsvis 1.800.000 kr. og 1.100.000 større.

Analysen finder dog ingen positive beskæftigelses- og løneffekter af ledige, der i forvejen har en kompetencegivende uddannelse og som herefter påbegynder endnu en. Analysen påpeger dog, at det er resultater, der er mere usikre end de øvrige.

Læs hele analysen