Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en effektanalyse, der har til formål at svare på, om kontanthjælpsreformen har ændret adfærden blandt unge kontanthjælpsmodtagere.

Et af hovedelementerne i kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, er, at unge under 30 år uden uddannelse ikke længere kan modtage kontanthjælp. I stedet modtager unge uddannelseshjælp, som er på SU-niveau.

På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en evaluering, der har til formål at undersøge, om reformen har ændret unges adfærd.

Dataindsamlingen er løbet frem til maj 2014, for at undersøge om reformen allerede på det tidspunkt har haft en effekt og fået flere unge under 30 år i beskæftigelse eller uddannelse.

Analysens hovedkonklusioner
Resultatet af effektanalysen indikerer, at kontanthjælpsreformen har haft en positiv effekt på både uddannelse og beskæftigelse for personer, der er tildelt kontanthjælp  eller uddannelseshjælp i januar 2014.

Analysen peger på et positivt fald i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. Et fald fra ca. 54.000 til ca. 48.000 personer. Samtidig er andelen af unge, som går i gang med en uddannelse, steget fra 12 til 15 procent.

Størst ses stigningen blandt de 25-29-årige, hvor unge der går i gang med en uddannelse er steget fra otte til 15 procent.

Samlet set viser effektanalysen tydelige indikatorer på, at kontanthjælpsreformen har ændret adfærden blandt de 25-29-årige, hvilket har resulteret i en lavere tilgang og højere afgang og dermed færre personer på uddannelses- og kontanthjælp fra januar 2014 og frem til maj 2014.

Læs hele analysen