Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Ferielovsudvalget anbefaler en ny ferielov i Danmark, som betyder, at alle lønmodtagere kan holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet.

De danske ferieregler betyder, at nyansatte ikke kan holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet. Derfor har et Ferielovsudvalg med arbejdsmarkedets parter lavet et forslag til en ny ferielov i Danmark, og udvalget har den 22. august 2017 afleveret en betænkning om forslaget til regeringen.

Udvalget anbefaler, at der indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Forslaget vil betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse – i modsætning til i dag, hvor der kan gå op til 16 måneder, fra den enkelte optjener sin ferie, til den kan afholdes. Alle lønmodtagere vil med forslaget have ret til det samme antal feriedage, som de har i dag.

Nu indledes de politiske forhandlinger om en ny ferielov. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil de nye regler træde i kraft i september 2020.