Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014 blev kontanthjælpen afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig blev der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse.

Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen: 

Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Unge under 30 år uden uddannelse kan ikke modtage kontanthjælp. I stedet får de uddannelseshjælp, som er på niveau med SU.

Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Mens de mest udsatte unge kan få tillægget med det samme.

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt.

Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse.

De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.

Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen.

Nytteindsatsen foregår på offentlige arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Den enkelte får samtidig ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.

Særligt udsatte får ret til mentor
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.

Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde.

Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.