Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Beskæftigelsesministeriets efterlønsberegner giver svar på mange spørgsmål om efterlønnen, fx hvor meget man kan få i efterløn efter de nye efterlønsregler.

Beskæftigelsesministeriet har udviklet en efterlønsberegner, der giver overblik over nogle af de informationer, der er væsentlige at få styr på, hvis man fx overvejer at melde sig ind i efterlønsordningen, eller hvis man overvejer, om man snart skal gå på efterløn eller udskyde tilbagetrækningen et par år: 

  • Hvornår man kan få efterløn fra
  • Hvor meget man kan få i efterløn
  • Hvor længe man kan modtage efterløn
  • Hvad gevinsten er, hvis man arbejder ved siden af efterlønnen

Hvis man er født før 1. juli 1959, kan beregneren også vise, hvor meget mere man kan få i efterløn, hvis man arbejder og udskyder at gå på efterløn til mindst tre år før folkepensionsalderen.

Den nye efterlønsberegner kan bruges af alle. Det gælder også de nuværende efterlønsmodtagere, som kan bruge beregneren til at få overblik over, hvor stor den økonomiske gevinst bliver, hvis de arbejder ved siden af efterlønnen. I det hele taget kan alle bruge beregneren, uanset om de bliver påvirket af de nye efterlønsregler eller ej. Alle, der er født før 1954 bliver ikke påvirket af de nye regler.

Beregn din efterløn