Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

En treårig efterlønsordning bliver nu gradvist indført de kommende år. Den er fuldt implementeret i 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år.

Et bredt flertal i Folketinget har den 21. december 2011 vedtaget en ny treårig efterløn.

Treårige efterløn og højere efterlønsalder
Hovedelementerne i den ny efterløn er:

  • Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år. 
  • Efterlønsperioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år.
  • Fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet, så det ikke længere bliver så fordelagtigt for personer med høj pensionsopsparing at gå på efterløn.

Den treårige efterløn er fuldt implementeret i 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år.

Alle, der er født før 1954, har fortsat mulighed for at gå på efterløn som 60-årig og modtage efterløn i fem år. De nye regler berører heller ikke de nuværende efterlønsmodtagere.

Efterlønsalderen kan blive højere end 64 år for dem, der er født i 1963 eller senere, fordi efterløns- og folkepensionsalderen kan blive juseret i forhold til levealderen. Så hvis danskerne de kommende årtier lever længere, kan efterløns- og folkepensionsalderen blive sat yderligere op.

Du kan her få overblik over, hvornår du kan gå på efterløn, og hvor længe du kan modtage efterløn 

Læs mere om de nye efterlønsregler

A-kasserne kontakter alle
Alle under 60 år, der har indbetalt efterlønsbidrag, bliver i perioden frem til april 2012 kontaktet af deres a-kasse med information om de nye regler og muligheden for at få deres efterlønsbidrag udbetalt. Det gælder også, selvom man ikke længere er medlem af en a-kasse.