Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Her på siden kan du læse mere om den nye treårige efterlønsordning

Gradvis højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode
Efterlønsalderen er i dag 60 år, og efterlønsperioden er fem år. Fra 2014 bliver efterlønsalderen gradvist forhøjet indtil den i 2023 er 64 år. Efterlønsperioden bliver samtidig gradvist forkortet fra fem til tre år i perioden 2018 til 2023. Samlet betyder det, at man i 2023 kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.

Efterlønnen stopper ved udgangen af den måned, man når folkepensionsalderen.

I tabellen er vist efterløns- og folkepensionsalder og hvor mange år, man højst kan få efterløn.

Født Efterlønsalder Folkepensionsalder År med efterløn
Frem til 1954 60 65 5
01-01-1954 til 30-16-1954 60½ 65½ 5
01-07-1954 til 31-12-1954 61 66 5
01-01-1955 til 30-06-1955 61½ 66½ 5
01-07-1955 til 31-12-1955 62 67 5
01-01-1956 til 30-06-1956 62½ 67
01-07-1956 til 31-12-1958 63 67 4
01-01-1959 til 30-06-1959 63½ 67
01-07-1959 til 31-12-1962 64 67 3
01-01-1963 til 31-12-19661 65 68 3
01-01-1967 til 31-12-19701 66 69 3
01-01-1971 til 31-12-19741 67 70 3
01-01-1975 eller senere1 67½ 70½ 3

1) Efterløns- og folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

Efterlønnens størrelse bliver forhøjet
I dag er efterlønnen op til 91 procent af højeste dagpengesats. Det svarer til højst 3.585 kr. (2012-niveau) om ugen, hvis man er fuldtidsforsikret. Det er dog muligt at få en højere efterlønssats, der svarer til den fulde dagpengesats (3.920 kr. per uge), hvis man arbejder og udskyder efterlønnen i mindst to år.

Med den nye treårige efterløn får alle en efterlønssats, der svarer til 100 procent af højeste dagpengesats i hele efterlønsperioden. Der gælder dog overgangsregler for personer født før 1. juli 1959.

Alle, der er født før 1. juli 1959, skal arbejde og udskyde efterlønnen i en vis periode for at få ret til den høje efterlønssats:

  • Personer, der er født før 1. januar 1956, skal udskyde efterlønnen i mindst to år og arbejde i mindst 3.120 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.
  • Personer, der er født i perioden 1. januar 1956 til 30. juni 1956, skal udskyde efterlønnen i mindst 1½ år og arbejde i mindst 2.340 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.
  • Personer, der er født i perioden 1. juli 1956 til 31. december 1958, skal udskyde efterlønnen i mindst et år og arbejde i mindst 1.560 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.
  • Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1959, skal udskyde efterlønnen i mindst ½ år og arbejde i mindst 780 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.

Fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet
Efterlønnen bliver sat ned, hvis man har pensioner. Sådan har det hidtil været, og sådan bliver det også med de nye regler.

Hidtil har man dog ikke fået fradrag for de første 14.200 kr. (2012-niveau). Privattegnede pensioner og pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og som ikke kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden, har hidtil heller ikke påvirket ens efterløn, hvis man har arbejdet og udskudt efterlønnen i mindst to år.

Muligheden for at undgå pensionsmodregning i efterlønnen bliver nu fjernet for personer, der er født efter 1. januar 1956. Samtidig bliver pensionsmodregningssatsen hævet, og bundfradraget for de første 14.200 kr. (2012-niveau) bliver fjernet.

Alle med kapital- og ratepensioner, der er født 1. januar 1956 eller senere, får nedsat efterlønnen med fire procent af ens pensionsformue – værdien ved efterlønsalderen.

Livsvarig pension, man selv har oprettet, og livsvarige pensioner fra et ansættelsesforhold, som ikke bliver udbetalt løbende i efterlønsperioden, nedsætter efterlønnen med et beløb, der svarer til 64 procent af ens årlige pensionstilsagn ved efterlønsalderen.

Endelig bliver efterlønnen i hele efterlønsperioden nedsat med 64 procent af det løbende udbetalte beløb fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Betingelserne for at optjene ret til skattefri præmie bliver ændret
I dag kan man optjene ret til skattefri præmie, hvis man har udskudt efterlønnen i mindst to år og arbejdet mindst 3.120 timer. Når den nye treårige efterløn er fuldt indfaset, kan man optjene skattefri præmie allerede fra den dag, man har mulighed for at gå på efterløn.

Kravet om, at man skal udskyde sin efterløn for at optjene skattefri præmie, bliver udfaset over en årrække:

  • Personer, der er født før 1. januar 1956, skal udskyde efterlønnen i mindst to år og arbejde mindst 3.120 timer, hvis de er fuldtidsforsikrede, for at optjene skattefri præmie.
  • Personer, der er født i perioden 1. januar 1956 til og med 30. juni 1956, skal udskyde efterlønnen i mindst 1½ år og arbejde mindst 2.340 timer, hvis de er fuldtidsforsikret, for at optjene skattefri præmie.
  • Personer, der er født i perioden 1. juni 1956 til og med 31. december 1958, skal udskyde efterlønnen i mindst et år og arbejde mindst 1.560 timer, hvis de er fuldtidsforsikret, for at optjene skattefri præmie.
  • Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til og med 30. juni 1959, skal udskyde efterlønnen i mindst ½ år og arbejde mindst 780 timer, hvis de er fuldtidsforsikret, for at optjene skattefri præmie.
  • Personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, kan optjene skattefri præmie fra den dag, de har mulighed for at gå på efterløn.

Med de nye efterlønsregler er det kun muligt at optjene til skattefri præmie ved at arbejde, indtil man går på efterløn eller når folkepensionsalderen. Hvis man vil optjene til skattefri præmie, mens man er på efterløn, forudsætter det, at man har udskudt sin efterløn i mindst to år og arbejdet mindst 3.120 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.

Muligt at optjene op til godt 147.000 kroner i skattefri præmie
Det er muligt at optjene ret til 12 skattefrie præmieportioner til en samlet værdi af i alt 147.516 kr. (2012-niveau). Det ændrer de nye efterlønsregler ikke på.

481 timers arbejde udløser en portion skattefri præmie. Der udbetales kun hele portioner, så man får ikke nogen skattefri præmie, hvis man har arbejdet mindre end 481 timer.

Man kan højst få medregnet 12 gange 481 timer (5.772 timer) til den skattefri præmie. Det svarer til 12 portioner skattefri præmie, og det gælder, uanset om man har arbejdet flere timer. Hvis man i perioden har modtaget dagpenge eller efterløn, bliver antallet af mulige timer til at optjene skattefri præmie sat tilsvarende ned.

En portion skattefri præmie er 12.293 kr. (2012), hvis man er fuldtidsforsikret, og 8.190 kr. (2012), hvis man er deltidsforsikret.