Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Hvis du ønsker folkepension, skal du selv søge hos Udbetaling Danmark. Folkepensionen udbetales ikke automatisk.

Folkepensionen kan udbetales fra den 1. i måneden, efter du er fyldt 65 år.

Du kan læse mere om folkepension på www.borger.dk, hvor du også kan ansøge om folkepension. Du kan også kontakte Borgerservice i din kommune.

Nye regler, som gælder for personer, der fylder 65 år fra den 1. september 2017, betyder, at du kan få udbetalt folkepensionen med tilbagevirkende kraft, hvis du glemmer at søge. Udbetaling Danmark skal have din ansøgning senest den 10. i den 5. måned, efter du har nået folkepensionsalderen, for at folkepensionen kan udbetales med tilbagevirkende kraft fra folkepensionsalderen.

Du skal være opmærksom på, at Udbetaling Danmark modtager ansøgning om folkepension i op til et halvt år før du fylder 65 år, og at sagsbehandlingstiden kan være op til 6 uger i ansøgningssager. Hvis du fortsætter med at arbejde i et vist omfang, efter du har nået folkepensionsalderen, kan du senere søge om folkepension og samtidig søge om at få folkepensionen opsat med tilbagevirkende kraft.