Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Arbejdstilsynet
Ansøgningsfrist 

Har du lyst til at være med til at udvikle indsatsen for et godt arbejdsmiljø? Inspirerer det dig at samskabe med andre om at udvikle nye løsninger? Er du en god projektleder, der kan arbejde evidensbaseret og omsætte viden til handling? Så er du vores nye specialkonsulent i Kontoret for Metoder og Virkemidler.  
 
Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.  
 
Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.  
 
Du kan læse mere om os på www.at.dk      
 
Brug din faglighed til at skabe resultater sammen med andre  
Du bliver en del af kontoret for Metoder og Virkemidler i Arbejdsmiljøfagligt Center i Arbejdstilsynet. I kontoret arbejder vi med at udvikle Arbejdstilsynets tilsyn- og afgørelsesvirksomhed. Vi har ansvaret for Arbejdstilsynets opgaver i forhold til virksomhedernes egne virkemidler, som fx arbejdsmiljøorganisation og arbejdspladsvurderinger, arbejdsmiljørådgivning og certificering..  
 
Der er ofte stor politisk interesse for kontorets ansvarsområder, og det er derfor vigtigt, at du ser det som en spændende udfordring at kunne navigere i krydsfeltet mellem faglighed og politik.  
 
Dine opgaver vil spænde vidt. I første omgang vil du indgå i et nyt projekt om, hvilke mål der skal sættes for arbejdsmiljøindsatsen i de kommende år, og hvilke midler der skal anvendes for at nå målene. Du vil også indgå i et projekt om, hvordan Arbejdstilsynet bedst understøtter de tilsynsførende i at kunne træffe de rigtige afgørelser på den mest effektive måde. Ministerbetjening og samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil være integrerede dele af dine arbejdsopgaver, og du vil skulle tage din del af kontorets almindelige driftopgaver.  
 
Bliv vores nye kollega  
Vi forestiller os, at du:  
  • er cand.scient.pol., cand.scient.soc. eller tilsvarende samfundsvidenskabelig baggrund  
  • har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation  
  • har erfaring med at samarbejde med andre faggrupper og med interessenter, herunder gerne arbejdsmarkedets parter  
  • har erfaring med projektledelse  
  • er en god formidler i skrift og tale og kan sætte dig i målgruppens sted  
  • kan arbejde evidensbaseret  
  • har lyst til og evner for såvel udviklingsopgaver som sagsbehandling  
  • gerne har kendskab til beskæftigelsesministeriets område.  
 
Vi finder løsninger sammen  
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  
 
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Vi vil gerne have, at du starter 1. juni 2017 eller snarest muligt.  
 
Du bliver ansat som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten.  
 
Spørgsmål og ansøgning  
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Anette Lerche på tlf.nr. 7220 8726.  
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Michelle Mønster Petersen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5279.  
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.  
 
Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest mandag d. 27. marts 2017 kl. 12.00.

Send ansøgning