Accept af cookies fra bm.dk

Bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

For at skærpe interessen for arbejdsmarkedsøkonomi har Beskæftigelsesministeriet indstiftet en pris for den bedste økonomiske bachelorrapport eller det bedste kandidatspeciale indenfor dansk arbejdsmarkedsøkonomi. Prisen er på 25.000 kr.

Tema og emner 2018
Prisen for år 2018 vil gå til den bedste besvarelse af en opgave, der belyser et aktuelt emne indenfor det overordnede tema: ”Dansk arbejdsmarkedsøkonomi”.

Emner for opgaven kan fx være:

  • Internationaliserings og globaliserings påvirkning af det danske arbejdsmarked fx udvikling i erhvervsstruktur.
  • Effektanalyser af indsatser, herunder indsatser for udsatte grupper.
  • Adfærdsøkonomi og nudging som redskaber i beskæftigelses- og arbejdsmiljøindsatsen.
  • Design og implementering af initiativer til ulykkesforebyggelse og læring om virkningerne af arbejdsulykker.
  • Betydningen af sagsbehandlerrelaterede forhold i forhold til effekten af den beskæftigelsespolitiske indsats til ledige og sygemeldte.

Afhandlinger som belyser andre emner, der ligger indenfor det overordnede tema, kan også komme i betragtning.

Hvem kan komme i betragtning til at deltage i prisopgaven?
Studerende indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution og som har indleveret en bachelorrapport eller et kandidatspeciale i 2018 og som er bedømt senest den 31. marts 2019. Bedømmelsen skal enten være med karakteren 10 eller 12 og besvarelser kan have en eller to forfattere.

Hvem kan indlevere en opgave?
Undervisere, der vejleder studerende, kan sende forslag til prismodtagere. Forslag skal være vedlagt kopi af opgaven samt oplysning om den karakter, opgaven er resulteret i. Studerende indbydes også til selv til at indlevere opgaver, som skal vedlægges oplysning om karakter og vejleder, samt tilladelse til at kontakte vejleder med henblik på at få en evaluering.

I forbindelse med indsendelse af besvarelsen skal der vedlægges en kort (2-3 sider) sammenfatning - eventuelt i form af et allerede udarbejdet resumé, en synopsis eller lignende. Sammenfatningen skal præsentere besvarelsens centrale problemstillinger og teoretiske overvejelser, samt fremhæve dets relevans for det danske arbejdsmarked og dermed Beskæftigelsesministeriets ressort.

Bedømmelseskriterier
Prisen uddeles til den bedste bachelorrapport eller kandidatspeciale, som har opnået karakteren 10 eller 12. Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at opgaven bidrager med nye vinkler og interessante overvejelser om et emne indenfor det overordnede tema og som er af generel interesse for det danske arbejdsmarked.

Bedømmelsesudvalg
Til at bedømme de indleverede besvarelser har Beskæftigelsesministeriet nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af overvismand og professor Michael Svarer, Aarhus Universitet, lektor Daniel le Maire, Københavns Universitet, lektor Birthe Larsen, Copenhagen Business School og analysechef Lasse Bank i Beskæftigelsesministeriets departement.

Hvornår uddeles prisen?
Navnet på vinderen offentliggøres i sommeren 2019 ved en ceremoni i Beskæftigelsesministeriet. Udover overrækkelse af prisen på 25.000 kr. skal prisvinderen, som led i prisoverrækkelsen holde et oplæg om opgaven.

Frist for indlevering af opgaven?
Besvarelser samt sammenfatning indsendes elektronisk til Beskæftigelsesministeriets HR på mail: hr@bm.dk senest den 10. april 2019.

Ved spørgsmål kontaktes specialkonsulent Susanne Foss Rasmussen tlf. 72205268 eller mail sra@bm.dk.

Kontakt

Susanne Foss Rasmussen 
Specialkonsulent 
Beskæftigelsesministeriet
T: 72 20 52 68