Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at bruge 5,4 mia. kr. på at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det skal ses i lyset af, at den aktuelle økonomiske situation fortsat udgør en stor udfordring for danske arbejdsgivere, hvilket risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der er i lære som en del af deres erhvervsuddannelse.  

Den samlede trepartsaftale indeholder en række ambitiøse tiltag, der skal gøre det økonomisk overskueligt selv for virksomheder, som er i en vanskelig situation, at oprette nye lærepladser. Derfor er aftaleparterne enige om at indføre en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Helt konkret vil virksomhederne resten af året få dækket 75 pct. af deres igangværende lærlinges løn. Derudover gives der løntilskud for så vidt angår nye aftaler på hhv. 45 pct. til korte aftaler og 90 pct. til ordinære uddannelsesaftaler. Løntilskudsordningen gælder fra 1. maj til 31. december 2020.  

For at stimulere dansk økonomi og understøtte den fortsatte oprettelse af lærepladser er aftaleparterne enige om at yde et ekstraordinært tilskud på samlet set 1,4 mia. kr. til samtlige arbejdsgivere.  

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får desuden forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 pct. i 2. halvår af 2020. 

Samtidig afsættes der midler til en række initiativer, der samlet set skal sikre, at eleverne nemmere får adgang til skolepraktik. Der lægges også op til at investere i kvaliteten af skolepraktik. Initiativerne skal sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse i tilfælde af, at de mister deres læreplads på grund af krisen. 

Derudover afsætter aftaleparterne i alt 50 mio. kr. til at styrke de offentlige velfærdsuddannelser. Midlerne skal bl.a. understøtte, at social- og sundhedseleverne ansættes fra begyndelsen af grundforløbet, samt at flere søger ind på erhvervsuddannelserne inden for service- og velfærdsområdet generelt. Der afsættes ligeledes 120 mio. kr. til øget rekruttering af elever på det offentlige arbejdsmarked.  

Endelig skabes balance i AUB-ordningen ved, at der fra 2021 indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer over tid og kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne. Samtidig er det aftalt, at der er afsættes 500 mio. kr. årligt i ordningen, som parterne til efteråret skal udmønte i fællesskab som løsning på den presserende udfordring med manglende lærepladser samt langsigtede overvejelser for den fortsatte udvikling af stærke erhvervsuddannelser.  

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Det verdensomspændende udbrud af corona risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der ikke kan få en læreplads eller gøre deres uddannelse færdig. Det vil ikke bare være en lige højre til vores unge men også samfundet, fordi vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter endnu en gang har taget et stort samfundsansvar, og her med over fem milliarder kroner til elever, lærlinge og virksomheder også er gået meget håndfast til værks, så vi kan fortsætte med at uddanne faglærte på trods af krisen.  

Børne – og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

- Vi er blevet enige om en meget vigtig og omfattende aftale, som først og fremmest holder hånden under lærepladsområdet og dermed de mange elevers videre uddannelse i den akutte situation, vi står i. Samtidig belønner vi målrettet de virksomheder, som løfter deres ansvar ved at tage erhvervsuddannelseselever i lære. Og så glæder jeg mig meget over, at vi sammen med parterne har forpligtet os til at vende tilbage til forhandlingsbordet for at lave en langsigtet løsning på lærepladsudfordringen, som bestemt også var en udfordring inden coronakrisen.

Formand for DA, Jacob Holbraad siger:

- Jeg er glad for, at vi nu har lavet en aftale, hvor vi bruger de opsparede midler på at understøtte praktikpladsindsatsen og sikre mere likviditet til virksomhederne. Det er godt for både elever og virksomheder. Vi har brug for faglærte – også på den anden side af coronakrisen. Det betyder meget for virksomhederne i denne svære tid, at de får deres penge tilbage, så de har pusterum til at beholde deres elever og indgå nye praktikaftaler. Det er samtidig helt afgørende, at vi med aftalen får stoppet den overbetaling fra virksomhederne, der har været i en årrække.

Formand for FH, Lizette Risgaard siger:

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i denne svære Corona tid har landet en trepartsaftale, hvor vi på den korte bane styrker incitamenterne betragteligt for, at arbejdsgiverne kan fastholde de nuværende og ansætte flere nye elever og lærlinge. Vi skal have uddannet mere faglært arbejdskraft, det har arbejdsmarkedet hårdt brug for. Med den model, vi har skruet sammen, koster det reelt ikke en privat arbejdsgiver noget at ansætte en elev eller lærling i år. Samtidig har vi aftalt med hinanden, at vi vender tilbage til samme emne efter sommerferien, for vi har også brug for mere langsigtede løsninger. Målet om 10.000 flere faglærte i 2025, er vi desværre et langt stykke vej fra – endnu.