Spring over hovedmenu

Benchmarking: Hvilke kommuner gør det godt?

I april 2019 er der kommet nye tal for benchmarking, der sætter fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Benchmarking-listerne skal vise kommunerne, hvor gode de er til at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse. Som noget nyt indgår ledighedsydelse og ressourceforløb.

top og bund

Spotlys på kommunernes resultater

Vallensbæk, Nyborg, Frederiksberg, Gladsaxe, Vesthimmerland, Ballerup, Hedensted, Herlev, Furesø og Ringsted er de 10 kommuner, der ligger i top 10 på Beskæftigelsesministeriets seneste benchmarking-liste. Listen viser, hvordan kommunerne samlet set klarer sig på beskæftigelsesområdet, og den opdateres to gange årligt. Næste gang er i september 2019.

I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet. Listen er baseret på perioden 2. halvår 2017 - 1. halvår 2018.

Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

Kontanthjælpsområdet er med den seneste opdatering udvidet til også at indeholde ledighedsydelse og ressourceforløb. Det giver en endnu mere præcis opgørelse over, hvor mange personer kommunerne får væk fra offentlig forsørgelse.

 

Den nye opgørelse på kontanthjælpsområdet betyder også, at man ikke direkte kan sammenligne tallene med den sidste opgørelse. Derfor udgår højdespringerlisterne, der viser hvilke kommuner, der har løftet sig mest siden sidste måling, denne gang.

På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse. Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer.

Antallet af offentligt forsørgede er en retvisende indikator for den samlede effekt af kommunernes beskæftigelsesrettede indsats, når der korrigeres for rammevilkår.

Kommunerne kan dog også se, hvordan de klarer sig på de enkelte områder. Når den enkelte kommune har set sin samlede placering for alle ydelser, kan kommunen efterfølgende se, hvor den eventuelt har særlige udfordringer ved at se på de enkelte ranglister inden for tre ydelsesområder: Dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

Læs beskæftigelsesministerens pressemeddelelse

Top 10: Kommuner med færre på offentlig forsørgelse end forventet

Plads Kommune Faktisk ydelsesomfang
(fuldtidspersoner)
Forventet ydelsesomfang
(fuldtidspersoner)
Forskel
(pct. point / personer)
Potentiale
(mio. kr.)
1. Vallensbæk 560 650 1,0 90 - 7,2
2. Nyborg 1.840 2.020 0,9 180 - 12,8
3. Frederiksberg 4.730 5.380 0,9 650 - 49,1
4. Gladsaxe 3.330 3.710 0,8 380 - 28,4
5. Vesthimmerland 2.000 2.180 0,8 180 - 13,1
6. Ballerup 2.670 2.890 0,7 220 - 15,9
7. Hedensted 2.100 2.300 0,7 200 - 14,1
8. Herlev 1.570 1.690 0,7 120 - 9,3
9. Furesø 1.460 1.620 0,6 160 - 11,1
10. Ringsted 1.970 2.120 0,6 150 - 10,4

Eksempel:
Frederiksberg er placeret som nr. 3 ud af 98 kommuner. Frederiksberg er dermed den kommune, der klarer sig 3. bedst. Frederiksberg har 0,9 procentpoint færre på offentligt forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 650 personer færre end forventet. Fordi Frederiksberg klarer sig bedre end forventet, har de sparet 49,1 mio. kr. i det kommunale budget.

Se hele benchmarking-listen (PDF)

Benchmarking

Benchmarking giver mulighed for at sammenligne kommunernes resultater på tværs af deres forskellige rammevilkår. Det skaber større gennemsigtighed og indsigt i, hvilke kommuner der gør det godt, og hvilke der gør det mindre godt, og som derfor kan have gavn af at lære af andre kommuner.

Kommunerne har forskellige rammevilkår, som der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. De forskellige rammevilkår kan for eksempel være sammensætningen af befolkningen (fx alder, uddannelsesniveau samt andelen af borgere, der er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) og det lokale arbejdsmarked.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har leveret analysedesignet til at bestemme kommunernes rammevilkår.

Læs baggrundsrapporten fra VIVE Læs om regnemaskinen bag benchmark