Spring over hovedmenu

Benchmarking: Hvilke kommuner gør det godt?

Beskæftigelsesministeren vil sikre større fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet gennem benchmarking. Målet er, at kommunerne i højere grad lærer af hinanden.

top og bund

Spotlys på kommunernes resultater

Nyborg, Frederiksberg, Gladsaxe, Hedensted, Billund, Kerteminde, Vallensbæk, Vejen, Greve og Furesø er de 10 kommuner, der ligger i top 10 på Beskæftigelsesministeriets nye benchmarking-liste. Listen viser, hvordan kommunerne samlet set klarer sig på beskæftigelsesområdet, og den opdateres to gange årligt.

I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet.

Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

 

 

På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse. Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer.

Antallet af offentligt forsørgede er en retvisende indikator for den samlede effekt af kommunernes beskæftigelsesrettede indsats, når der korrigeres for rammevilkår.

Kommunerne kan dog også se, hvordan de klarer sig på de enkelte områder. Når den enkelte kommune har set sin samlede placering for alle ydelser, kan kommunen efterfølgende se, hvor den eventuelt har særlige udfordringer ved at se på de enkelte ranglister inden for tre ydelsesområder: Dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

Læs beskæftigelsesministerens pressemeddelelse

Top 10: Kommuner med færre på offentlig forsørgelse end forventet

Plads Kommune Faktisk ydelsesomfang
(fuldtidspersoner)
Forventet ydelsesomfang
(fuldtidspersoner)
Forskel
(pct. point / personer)
Potentiale
(mio. kr.)
Højdespringer
1. Nyborg 1.620 1.840 1,1 220 - 16,3 (32)
2. Frederiksberg 4.330 5.090 1,1 760 - 57,3 (71)
3. Gladsaxe 2.980 3.400 0,9 420 - 31,1 (75)
4. Hedensted 1.820 2.080 0,9 260 - 18,2 (36)
5. Billund 1.090 1.230 0,8 140 - 9,4 (39)
6. Kerteminde 1.180 1.290 0,7 110 - 8,0 (1)
7. Vallensbæk 540 600 0,7 60 - 5,0 (34)
8. Vejen 1.980 2.150 0,6 170 - 11,8 (8)
9. Greve 1.950 2.130 0,6 180 - 13,0 (11)
10. Furesø 1.360 1.500 0,6 140 - 9,8 (19)

Eksempel:
Gladsaxe er placeret som nr. 3 ud af 98 kommuner. Gladsaxe er dermed den kommune, der klarer sig 3. bedst. Gladsaxe har 0,9 pct.point færre på offentligt forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 420 personer færre end forventet. Fordi Gladsaxe klarer sig bedre end forventet, har de sparet 31,1 mio. kr. i det kommunale budget. Pilen og tallet illustrerer, at Gladsaxe ikke gør det lige så godt i år, som sidste år, og at de er placeret som nr. 75 på højdespringerlisten. Det kan der kigges nærmere på i tabellen med højdespringere.

Se hele benchmarking-listen (PDF) Se hele højdespringer-listen (PDF)

Benchmarking

Benchmarking giver mulighed for at sammenligne kommunernes resultater på tværs af deres forskellige rammevilkår. Det skaber større gennemsigtighed og indsigt i, hvilke kommuner der gør det godt, og hvilke der gør det mindre godt, og som derfor kan have gavn af at lære af andre kommuner.

Kommunerne har forskellige rammevilkår, som der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. De forskellige rammevilkår kan for eksempel være sammensætningen af befolkningen (fx alder, uddannelsesniveau samt andelen af borgere, der er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) og det lokale arbejdsmarked.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har leveret analysedesignet til at bestemme kommunernes rammevilkår.

Læs baggrundsrapporten fra VIVE

Top 10: Rangliste af højdespringere

Plads Kommune Forbedring
1. Kerteminde 0,8 pct. point
2. Læsø 0,6 pct. point
3. Ishøj 0,4 pct. point
4. Varde 0,4 pct. point
5. Brønderslev 0,4 pct. point
6. Solrød 0,4 pct. point
7. Slagelse 0,3 pct. point
8. Vejen 0,3 pct. point
9. Sorø 0,3 pct. point
10. Assens 0,2 pct. point

Eksempel:
Varde er placeret som nr. 4 ud af 98 kommuner. Varde er dermed den kommune, der har haft den fjerde største forbedring. Varde havde i 2016 0,2 pct. point flere på offentlig forsørgelse end forventet. I 2017 havde Varde 0,2 pct. point færre på offentlig forsørgelse end forventet, en forbedring på 0,4 pct. point.