Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Forslag til bedre arbejdsmiljøregler

Beskæftigelsesministeriet har nu gennemgået de mange forslag til bedre arbejdsmiljøregler, der blev indsendt fra borgere, organisationer og virksomheder.

I foråret bad jeg danskerne om at hjælpe med forslag til bedre og enklere regler på arbejdsmiljøområdet, og de mange forslag, der blev indsendt fra borgere, organisationer og virksomheder er nu gennemgået. Der er modtaget ca. 1650 henvendelser i kampagnen, som dækker over ca. 400 forskellige forslag.

Det er tydeligt, at der har været et stort engagement. Ønsket om bedre og enklere regler går igen på tværs af forslagene, og i nogle tilfælde er der stillet forslag til gennemgribende ændringer af love og bestemmelser.

En gennemgående trend er ønsket om en stærkere indsats for det psykiske arbejdsmiljø, herunder uddannelse af ledere og ansatte. Nogle forslag er stillet på baggrund af en personlig historie, hvor arbejdslivet har fået store konsekvenser for den enkelte. Jeg takker særligt for den indsats, det har krævet at sætte disse ord på skrift.

Udviklingen standser ikke her. Alle forslagene er videregivet til Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen – både de forslag, der kan føre til handling nu, og de, der går på mere gennemgribende ændringer. Udvalget gentænker som bekendt hele arbejdsmiljøindsatsen, og udvalgets anbefalinger offentliggøres i slutningen af september. Derudover vil forslagene indgå i de videre overvejelser om at forbedre arbejdsmiljøreglerne i afbureaukratiseringsreformen, hvor konkrete regelforenklinger på arbejdsmiljøområdet offentliggøres i løbet af efteråret.

Jeg vil gerne sige tak for den seriøsitet og grundighed, forslagsstillerne har vist!

På de nedenstående links kan man orientere sig nærmere om det overordnede indhold af forslagene. Ikke alle forslag er således omtalt.

Bygge- og anlæg, social dumping og RUT

Forslagene samler sig om at ændre indholdet i konkrete regler og lovgivning snarere end formen og antallet. Flere forslag grupperer sig om emner som faldsikring, ligesom en del forslag omhandler ansvarsfordelingen, for eksempel mellem den projekterende og byggepladsens arbejdsgivere. Der efterlyses både skærpelser og lempelser af de nuværende regler såsom kravet om en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

En række forslag drejer sig om specifikke regler for faldsikring. En forslagsstiller oplever, at der i stadig større omfang bliver anvendt individuel faldsikring fremfor fællesforanstaltninger såsom rækværk, og et forslag ønsker en præcisering i vejledning om faldsikring ved arbejde på tage, da den nuværende tekst opfattes som tvetydig.

Arbejdsmiljøorganisationen på byggepladser er genstand for blandt andet forslag om, at deltagerkredsen til sikkerhedsmøder kan indsnævres, så entreprenører og underentreprenører videregiver instrukser mv. i egne organisation efter et kædeansvarsprincip.  Blandt forslagene er også en opfordring til, at arbejdsgiveransvaret for vikarer og deres rolle i arbejdsmiljøorganisationen bliver klarlagt og eventuelt revideret, ligesom der ønskes ændringer i arbejdsmiljøkoordinatorernes uddannelse og sanktionsmuligheder på byggepladsen.

Et antal forslag efterlyser, at reglerne tager bedre højde for praksis i faget. Det er oplevelsen, at der kan opstå modstridende krav, hvilket vanskeliggør kommunikationen med de tilsynsførende.

Enkelte forslag handler om RUT -lovgivningen (register for udenlandske tjenesteydere). Der er ønske om, at reglerne bliver lettere at forstå, og at den administrative byrde ved at efterleve dem reduceres. Et forslag sigter særligt på at reducere de administrative og tilsynsmæssige byrder for skibsværfter, hvor udenlandske tjenesteydere arbejder for forskellige arbejdsgivere, danske såvel som udenlandske.

Blandt de mere teknisk betonede forslag er ønske om en anhugningsuddannelse i forhold til for eksempel kranarbejde, samt et antal forslag om stillads- og stigearbejde, herunder at et rullestillads bør kunne forankres til en væg uden dermed at overgå til ”anden kategori” og fx i stedet bliver til et facadestillads.

Psykisk arbejdsmiljø

Forslagene om psykisk arbejdsmiljø er i nogen grad præget af ønsket om en bekendtgørelse for det psykiske arbejdsmiljø og ønsket om mere uddannelse til ledere i psykisk arbejdsmiljø. Flere forslag har fokus på at stramme sanktionssystemet ad forskellige veje.

Forslagene om, at der udgives en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, motiveres blandt andet med et ønske om at samle arbejdsgiverens pligter og redskaber et sted, så det bliver klarere og nemmere for arbejdsgiver at leve op til lovgivningen. Det nuværende kompleks af lovgivning adresserer kun området overordnet, bliver det fremhævet, og efterlader ifølge forslagsstillerne et behov for vejledning til de arbejdsgivere, der skal udmønte reglerne. Der henvises til blandt andet svenske regler og vejledninger som inspiration. Der er også en række forslag, der efterspørger en bekendtgørelse om det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø efter svensk forbillede.

Stress går igen i flere forslag, hvor der blandt andet udtrykkes ønske om, at stress anerkendes som erhvervssygdom, sammen med et forslag om straks at iværksætte akutindsats, når der indløber en stressrelateret sygemelding.  Der er desuden forslag om, at virksomhederne pålægges at udpege en stressrepræsentant.

Flere forslag efterlyser en formaliseret lederuddannelse til alle, der indtager en lederrolle. Enkelte forslag betegner den alene som en uddannelse i ledelse af det psykiske arbejdsmiljø. Forslagene motiveres med, at lederen har en afgørende rolle for at udvikle et godt arbejdsmiljø, og at denne rolle kræver målrettet uddannelse i både at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø. Der foreslås endvidere strengere sanktioner mod ledere, der ikke følger Arbejdstilsynets anvisninger, inklusive fjernelse af den daglige leder eller sanktioner mod virksomheden, hvor der er mange stresssygemeldinger.

Der foreslås desuden et løft af den eksisterende arbejdsmiljøuddannelse, så den favner psykisk arbejdsmiljø i højere grad end nu. Det foreslås kombineret med en oplysningsindsats, der blandt andet oplyser om pligten til at udarbejde trivselspolitikker – et krav, der efter forslagsstillerens mening bør udvides, så det ikke alene gælder den offentlige sektor.

En del af de øvrige forslag retter sig mod vold i arbejdstiden og efterspørger dels en særskilt bekendtgørelse, dels øget systematik i vedligeholdelsen af relevant teknik såsom alarmer, GPS-modtagere og lignende.

Muskel- og skeletbesvær

Forslagene omhandler overvejende reglernes indhold snarere end form og antal, og der efterspørges i nogle tilfælde nyt regelgrundlag.

En række af forslagene grupperer sig om retningslinjerne for løft. Der opfordres ligeledes til at udvikle en ny model til vurdering af løftearbejdet i Danmark, og adskillige efterspørger justeringer i vægtgrænserne for enkeltløft uden hjælpemidler. Konkret foreslås for eksempel, at vægtgrænsen hæves, så eksempelvis en maler kan flytte byrder mellem 6 og 20 kilo uden særligt pålæg om at holde pause efter 20 meter, og at tagdækkere og murere får mulighed for at løfte tungere byrder til arbejdsstedet, for eksempel hele bundter tagsten.

Blandt de øvrige forslag er et ønske om, at begrebet anbefalet daglig løftemængde erstattes af klarere regler. Ønsket motiveres blandt andet med, at sådanne retningslinjer vil opleves som en forenkling og dermed lette det daglige arbejde. Blandt forslagene er der opfordringer til at lempe eller afskaffe kravet om at undgå unødige fysiske anstrengelser. Motivationen er et ønske om at reducere arbejdsmiljøreglerne, så de alene omhandler sundheds- og sikkerhedsrisici – forslagsstiller fremfører, at ikke alle unødige, fysiske anstrengelser ses at udgøre en risiko.

Der indgår forslag om flere og bedre hjælpemidler, blandt andet fjernbetjente løfteanordninger med motor til brug på plejeområdet, og her efterspørges særlige lovkrav. Blandt de øvrige forslag indgår blandt andet en opfordring til periodiske workshops om løfteteknik for ansatte – med særligt fokus på søgning og læsning af regler.

De øvrige forslag spreder sig over et større antal specifikke emner, herunder skærmarbejde, frisørfagets særlige vilkår og ordlyden i vejledninger.

Der efterspørges således en opdatering af bekendtgørelser og vejledninger om indretning af skærmarbejdspladser, herunder bestemmelserne om skærmbriller. Forslagsstillerne oplever retningslinjerne som forældede – der refereres til ord som ”EDB-system” og ”diskette-enheder”. Der foreslås også ændringer til substansen i retningslinjerne, affødt af nyere forskning i sammenhængen mellem skærm-/musearbejde og lidelser i bevægeapparatet.

Endelig indgår et ønske om at stramme reglerne ved, at ordet ”bør” fjernes fra vejledninger og erstattes med ordet ”skal”.

Kemi og indeklima

En stor del af forslagene fokuserer på virksomhedernes administrative byrder, blandt andet ved udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer.

Enhver arbejdsplads skal efter de nugældende regler lave en skriftlig anvisning om, hvordan de ansatte arbejder sikkert med farlige stoffer og materialer (en arbejdspladsbrugsanvisning).  Kravet  opleves af forslagsstillerne som en stor arbejdsbyrde, der løftes af alle virksomheder. Løsningerne fra forslagsstillerne omfatter blandt andet et forslag om, at anvisningerne udfærdiges centralt og stilles til rådighed for virksomhederne. Der foreslås oprettet en central database med brugsanvisninger for maskiner, stoffer og materialer, som arbejdsgiver i dag har pligt til at stille til rådighed for medarbejderne.

Blandt de øvrige forslag kan nævnes ønsker om, at forskellige ordninger og oversigter opdateres, og om, at håndteringen af procesluft fra maskiner gøres enklere.

Et antal forslag opfordrer til, at man ophæver arbejdsgivernes pligt til at føre register over ansatte, der kan have været i kontakt med farlige stoffer. Forslagsstilleren frygter, at registrene over tid føres på vidt forskellige teknologiske systemer, og at oplysningerne mod hensigten bliver mindre tilgængelige, når de skal anvendes – altså, når en sygdom indtræder mange år senere – og sluttelig, at registrene kan være i strid med persondataforordningen.

Der foreslås en opdatering af MAL-kodesystemet – et særligt dansk system til valg af korrekte værnemidler ved arbejde med særlige produkter og forebyggelse af risici fra farlige stoffer og materialer. Systemet blev indført i 1993 og forslagsstillerne peger på, at bekendtgørelsen trænger til en opdatering, især for at tage højde for de indholdsstoffer, som er introduceret siden da. 

En række forslag efterlyser, at maskiner med tilstrækkelige filtre får mulighed for at gencirkulere procesluft ud i det rum, hvor de er opstillet. I forslagene henvises blandt andet til praksis og bestemmelser i Tyskland.

En gruppe af forlag går ud på at ophæve kravet om en særlig arbejdspladsvurdering (APV) ved arbejde med kemiske stoffer, materialer og biologiske agenser. Forslagsstillerne anfører, at den kemiske del af APV’en opleves som et overlap eller en kollision med den almindelige arbejdspladsvurdering. Man finder det undertiden vanskeligt at afgøre, hvornår et stof eller materiale medfører krav om denne vurdering, anføres det.

Et forslag efterlyser øget opmærksomhed på frisørfagets arbejdsmiljø. Forslagsstiller finder, at denne faggruppe er særligt hårdt ramt af kontakt med kemikalier og vådt miljø, der giver eksem og allergi, og som afkorter det typiske arbejdsliv.

Blandt de øvrige forslag indgår flere, der samstemmende ønsker, at grænseværdierne til stadighed opdateres.

Virksomhedernes egenindsats

Forslagene handler hovedsageligt om arbejdspladsvurdering og virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation.

Arbejdspladsvurdering, APV, kommenteres i en lang række forslag om indholdet, processen og om ordningen som sådan. Der ses ikke en entydig retning på ønskerne.

Nogle forslagsstillere ønsker en gennemgribende modernisering, mens andre ønsker den nuværende ordning suppleret med særlige varianter, for eksempel særlige formater målrettet unge henholdsvis ældre. Motivationen er her, at unges og ældres forhold på arbejdsmarkedet adskiller sig særligt fra øvrige aldersgrupper. Endelig er der indkommet forslag, som ønsker at afskaffe arbejdspladsvurderingen – og modsat, at styrke den.

Forslagene vedrørende indholdet opfordrer blandt andet til, at sygefravær fjernes som emne under arbejdspladsvurderingen. Blandt begrundelserne er forslagsstillers oplevelse af, at sygefravær bedre håndteres i arbejdsmiljøgruppens og arbejdsmiljøorganisationens arbejde.

Forslagene, der omhandler processen under arbejdspladsvurderingen, drejer sig blandt andet om anonymitet, som flere forslagsstillere finder utilstrækkeligt beskyttet under den nuværende model. Der indgår desuden forslag om, at arbejdspladsvurderingen i fremtiden laves af uafhængige (ikke virksomhedsansatte), og at resultatet derefter fremsendes til virksomheden og Arbejdstilsynet. Det foreslås blandt andet også, at arbejdspladsvurderingen bliver gennemgået med henblik på at kortlægge eventuelle administrative byrder, ligesom der er ønske om at kunne anvende digitale løsninger i arbejdet med vurderingen.

Et stort antal forslag berører arbejdsmiljøorganisationen, AMO. De retter sig hovedsageligt mod bestemmelser, praksis eller de deltagendes uddannelse og beføjelser. Det foreslås blandt andet et krav om en direkte sammenhæng mellem antallet af ansatte og antallet ar arbejdsmiljørepræsentanter. Der efterspørges klarere regler for arbejdsmiljøarbejdet og for en generel opkvalificering af arbejdsmiljørepræsentanterne. Blandt forslagene er krav om mere uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanterne og om en ændring af uddannelsernes struktur.

Et forslag opfordrer til en ændring, så midlertidige og skiftende arbejdspladser ikke skal have egne arbejdsmiljøgrupper, men i stedet kan omfattes af den eksisterende arbejdsmiljøorganisation. Endelig indgår der i et stort antal forslag, at man ønsker faste timetal for arbejdsmiljørepræsentantens arbejde, der foregår i arbejdstiden.

De øvrige forslag indeholder blandt andet en opfordring til at oprette et uvildigt organ, hvor man kan henvende sig, hvis man er ansat et lille sted hvor repræsentanten opleves som for tæt på ledelsen. Derudover er der blandt andet et ønske om ét sted, hvor man kan få samlet overblik over de organisationer, udbydere, fagforeninger med videre, som tilbyder arbejdsmiljøuddannelser.

Arbejdsmiljøloven mv.

Forslagene breder sig over mange forskellige dele af lovgivningen og er ofte rettet mod en specifik regel. Der er særligt fokus på loven generelt, på arbejde i eget hjem og på at undgå dublering af eksisterende, internationale standarder med særlige danske regler.

Det går igen i adskillige forslag, at loven og bestemmelserne generelt skal være så klare og entydige som muligt. Enkelte forslagsstillere ønsker, at loven strammes op, så den bliver mere konkret og direkte – der gives som begrundelse blandt andet, at den nuværende lov opleves som ”vattet”. Blandt ønskerne om en tilføjelse til den nuværende lov er et forslag om, at der oprettes en arbejdsmiljøombudsmand. I forslaget anføres, at denne skal kunne varetage medarbejderes interesser ved anmeldelser uden at blive personligt involveret.

I enkelte forslag ønsker man at indføre sprogkrav i reglerne om arbejdsmiljø. Det skal ske ved, at der indføres et særligt krav om, at der ved oplæring og instruktion skal tages hensyn til de ansattes sproglige forudsætninger. Forslaget begrundes blandt andet i, at de beskæftigede på en arbejdsplads både skal overstige en sproglig og en arbejdsmiljøkulturel barriere.

Et antal forslag efterspørger en modernisering af den bekendtgørelse, der sætter grænser for anvendelsen af lov om arbejdsmiljø, når medarbejderen arbejder i eget hjem. Forslagsstillerne ønsker, at man ser bort fra kravene til arbejdspladsens indretning – de fremgår af bekendtgørelsen § 2 – når hjemmearbejdet har kortere varighed.

I flere forslag indgår en opfordring til, at der i højere grad anvendes anerkendte EU-standarder og ISO-standarder i arbejdsmiljøregler og -vejledninger i stedet for, at der udvikles særlige, danske standarder. Begrundelsen er ønsket om bedre overskuelighed for brugerne og bedre fagligt grundlag for regler og vejledninger.

Blandt de øvrige forslag kan fremhæves følgende, der vedrører specifikke regler:

Der peges i et forslag konkret på, at der bør ske en nærmere definering af arbejdsmiljøregler og grænseflader mellem Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen, når det gælder offshore-anlæg såsom havvindmøller, der ligger i grænseområdet mellem de to myndigheder.

En forslagsstiller ønsker, at arbejdsmedicinske klinikker får mulighed for at indberette til offentlig instans, og at flere indberetninger om samme arbejdsplads/leder bør kunne udløse bøde fra Arbejdstilsynet.

Børn og unge

Forslagene søger gennemgående at lempe restriktionerne for børns og unges arbejde i fritiden. De motiveres gennemgående med hensigten om, at de unge gennem fritidsarbejdet fatter interesse for virksomhederne og senere søger ind i fagene via lære- eller elevplads.

En del af forslagene retter sig mod arbejdsmiljøregler og ønsker højere vægtgrænser for løft og en lempelse af de regler, som forbyder visse alderstrin at arbejde i rum, hvor der er opstillet maskiner.

Andre forslag retter sig mod arbejdstidsregler. De efterspørger blandt andet, at unge skal kunne arbejde senere end klokken 22, så det harmonerer med butikkers åbningstider, og for at unge i den undervisningspligtige alder gives mulighed for at samle den ugentlige arbejdstid på færre, længere dage. Der stilles blandt andet forslag om at indføre arbejdstidsregler også for studerende over 17 år, der arbejder i fritiden.

Blandt de øvrige forslag findes en opfordring til, at arbejdsmiljølovgivningen udvides til også at omfatte elever på erhvervsskolerne. Forslagsstiller vurderer, at arbejdsmiljøet på skolerne generelt er mangelfuldt, og man forslår, at den nuværende branchevejledning ”Når klokken ringer” ophøjes til egentligt regelsæt.

Tilsyn og tilgrænsende områder

 

Forslagene drejer sig især om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Der er blandt andet interesse for, hvordan virksomheder udvælges, hvordan besøgene gennemføres, og hvem Arbejdstilsynet møder under besøgene.

Flere forslag efterspørger nye modeller for tilsynets udvælgelse af virksomheder til risikobaserede tilsyn. Tilsynet kunne blandt andet målrettes virksomheder, hvor der er konkret mistanke om en overtrædelse.

Et antal forslag drejer sig om Arbejdstilsynets rolle under tilsynsbesøgene. Der er forslag om, at Arbejdstilsynet ændrer på balancen mellem vejledning og påbud – forslagene går i forskellig retning. Der er også flere, der ønsker, at risikobaserede tilsyn skal varsles eller anmeldes. En række forslag indeholder eksempelvis, at der opgives en specifik dato for de varslede tilsyn i stedet for en tidsperiode. Forslagsstillerne giver blandt andet som grund, at både Arbejdstilsynet og virksomheden ses at have fordel af, at alt relevant personale er til stede under tilsynet. Derudover er der forslag om, at tilsyn i højere grad målrettes og tilpasses den enkelte branche.              

Der indgår desuden ønsker om at ændre på reglerne om rådgivningspåbud sådan som de indgår i arbejdsmiljøreformen af 2004. Et forslag angiver, at man finder det overflødigt at skulle søge rådgivning efter en overtrædelse, når virksomheden bringer forholdet i orden på stedet eller straks efter påtalen.

De øvrige forslag fordeler sig på forskellige emner, og følgende kan særligt fremhæves:

Et forslag påpeger, at Bekendtgørelse om tilsynsbog og tilsynsrapporter af 1977 muligvis kan ophæves, da den ikke synes at finde anvendelse længere.

En informationskampagne om Arbejdstilsynets beføjelser og praksis for sanktioner efterspørges i et antal forslag. Der ønskes for eksempel klare oplysninger om, hvornår tilsynet reagerer på overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og hvilken straf der gives for forskellige de forskellige forseelser.

De aktuelle bødestørrelser foreslås revideret. En forslagsstillers oplevelse er, at de differentierede bøder rammer små virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, hvorimod et andet forslag ønsker generelt højere bøder og hårdere sanktioner.

Et antal forslag om smileyordningen lægger op til en justering eller afskaffelse af ordningen.

Arbejdsskader

Forslagene grupperer sig især om psykiske arbejdsskader, om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader generelt og om forebyggelse af arbejdsulykker.

I en række forslag efterspørges blandt andet bedre forebyggelse af psykiske arbejdsskader, anerkendelse på lige fod med fysiske arbejdsskader og bedre opfølgning, når skaden er sket. Der foreslås også en øget indsats mod psykisk vold på arbejdspladsen. Et antal forslag efterlyser strengere sanktioner mod virksomhederne, når der er konstateret psykiske arbejdsskader. Et ønske om at anerkende stress som erhvervssygdom går igen i flere forslag.

Flere forslagsstillere påpeger, at de finder reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker uklare og vanskelige at læse og anvende. Det foreslås blandt andet, at man tydeliggør i lovgivningen og på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvilke ulykker der skal anmeldes. En forslagsstiller finder det for eksempel uklart, om man skal anmelde ulykker, der er opstået under udførelse af opgaver, man som ansat normalt ikke varetager. Blandt forslagene er også et ønske om klarere regler for arbejdsulykker opstået under julefrokoster og lignende, og fristerne for anmeldelse af arbejdsulykker indgår i flere forslag – der bliver argumenteret for både at skærpe og lempe de nuværende tidsfrister.

Der stilles desuden forslag om, at man harmoniserer Arbejdsmiljøloven og Arbejdsskadeloven, som indeholder forskellige kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker. Forslagsstiller oplever, at det blandt andet kan føre til for mange unødvendige anmeldelser af bagatelsager.

På forebyggelsesområdet er der blandt andet forslag om at fjerne pligten til at undersøge og føre liste over tilløb til ulykker, de såkaldte nær ved-hændelser. Forslagsstiller begrunder forslaget i, at det virker fornuftigt at indmelde ulykker, der faktisk er hændt, men at det er unyttigt at registrere dem. Argumentet lyder, at tilløb til ulykker, som bliver standset i tide, ofte er udtryk for at sikkerhedsforanstaltningerne virker. Det fremføres også, at man kan finde det vanskeligt at definere nærved-ulykker i dagligdagen.  Blandt de øvrige forslag på området kan nævnes et ønske om, at reglerne for trafik på mindre lagre bliver lempet.

Blandt de øvrige forslag findes en opfordring til, at Kloakbekendtgørelsen af 1983 bliver opdateret, da den opfattes som et vigtigt værktøj i arbejdsmiljøindsatsen for de berørte fag.

Øvrige

Her behandles forslag, som ikke naturligt hører hjemme i de ni hovedkategorier. Mange forslag retter sig mod emneområderne tekniske hjælpemidler, støj, arbejdsstedets indretning og hviletid.

En del af de øvrige forslag falder ikke ind under arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder fx forslag der handler om rygeloven.

Forslagene vedrørende tekniske hjælpemidler omhandler meget specifikke tiltag såsom at indføre krav om bakkamera og baksensor på varevogne mm. Blandt disse forslag er en række, der drejer sig om lifte på autoværksteder – spændende fra installation over vejledning til brug. Det foreslås blandt andet også, at brugsanvisninger til maskiner og tekniske hjælpemidler bør kunne udarbejdes digitalt i stedet for på papir.

Storrumskontorer fylder meget i forslagene vedrørende arbejdsstedets indretning. Støjgener i storrumskontorer indgår i en række forslag, som opfordrer til strammere regler, der i højere grad afspejler rumindretningens, akustikkens og støjens betydning for arbejdsmiljøbelastningen ved kontorarbejde. Det fremhæves, at lydstyrken i sig selv ikke giver det fulde billede af de arbejdsmiljømæssige belastninger.

Der er også forslag om at afskaffe eller lempe på ”unødighedsprincippet” (dvs. at unødige belastninger/påvirkninger skal undgås) - især i forhold til støj og kemiske stoffer.

Desuden efterspørger adskillige forslag, at der gives plads til at udnytte ny teknologi til at indrette sig på nye måder, eksempelvis gennem anvendelse af fleksible arbejdsrum og hjemmearbejdspladser.

Der er også forslag om velfærdsforanstaltninger.  Bl.a. ønske om at erstatte minimumskrav til antal håndvaske pr. ansatte med et krav om at der skal være ”nok” i forhold til omstændighederne og arbejdets type.

Hviletidsreglerne foreslås generelt forenklet. Et enkelt forslag peger på dårlig praksis i forslagsstillers branche. Et par forslag opfordrer til, at man lemper hviletidsreglerne, bl.a. så mulighederne for nedsættelse af hviletiden kommer til at gælde for flere typer arbejde, og så der kan ligge op til 12 arbejdsdage mellem to fridøgn. Et par forslag opfordrer til, at man strammer reglerne, så ansatte får mere hviletid.

Adskillige forslag efterspørger enklere, klare regler generelt, og et enkelt lægger op til, at der nedsættes en egentlig regelforenklingskommission. Blandt de forslag, der ønsker omfattende ændringer, er en opfordring til at samle al lovgivning, regelgivning og tilsynsvirksomhed vedrørende transport af farligt gods under en enkelt myndighed – den er i øjeblikket fordelt på mindst ni myndigheder på tværs af staten. I flere forslag efterlyses blandt andet mere forskning på arbejdsmiljøområdet, og der stilles et forslag om at oprette en database med oplistning og læring af væsentlige hændelser.

Blandt de resterende forslag kan nævnes flere opfordringer til, at Arbejdstilsynets hjemmeside bliver forenklet og systematiseret, så blandt andet arbejdsmiljøreglerne for de enkelte faggrupper og brancher bliver nemmere at finde.