Spring over hovedmenu

Kommission om tilbagetrækning og nedslidning

Regeringen og forligspartierne bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte har i august 2020 nedsat en kommission om tilbagetrækning og nedslidning, der skal se pensionssystemet efter i sømmene.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning skal blandt andet se på, om pensionssystemet forsat understøtter, at seniorer, der kan og har lyst, bliver længere på arbejdsmarkedet. Derudover får kommissionen også til opgave at se på, om systemet er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de seniorer, som må trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Endvidere skal kommissionen afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.

Kommissionen skal ledes af tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Nedsættelsen af kommissionen sker som led i udmøntningen af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, som VLAK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med afrapportering til regeringen og forligspartierne senest i 1. kvartal 2022. Kommissionens øvrige medlemmer udpeges i løbet af efteråret.

Kommissorium

Det danske pensionssystem er generelt robust og er med til at sikre et forsørgelsesgrundlag for de ældre, høj dækningsgrad for brede grupper af arbejdsmarkedet og fleksibilitet for den enkelte. 

I lyset af en stigende folkepensionsalder og flere ældre, skal vi sikre, at pensionssystemet fortsat understøtter, at de seniorer, der kan og vil blive på arbejdsmarkedet, også vælger dette. Vi skal også sikre, at pensionssystemet er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de seniorer, som må trække sig tilbage før folkepensionsalderen. 

Middellevetiden for ældre har været stigende siden midten af 1990’erne. Samtidig har vi i de seneste år set en stigende beskæftigelse blandt seniorer. Et vigtigt spørgsmål er i den sammenhæng i hvor høj grad, at den stigende levetid modsvares af flere raske leveår på arbejdsmarkedet, og om dette bør give anledning til justeringer i pensionssystemet. 

Et centralt element i det danske pensionssystem er princippet om at regulere folkepensionsalderen i takt med levetiden (levetidsindeksering). Det er vigtigt for holdbarheden af de offentlige finanser, da det bidrager til øget arbejdsudbud og skatteindtægter samtidig med, at det reducerer de offentlige udgifter til pension. 

For at sikre fortsat bred opbakning til en stigende folkepensionsalder, og i lyset af undersøgelserne af sammenhængen mellem levetid og raske leveår, kan det være relevant at se på de langsigtede virkninger af princippet om levetidsindeksering.

De relativt komplekse regler for tilbagetrækning kan gøre vanskeligt for den enkelte at overskue mulighederne for at trække sig tilbage. Seniortænketanken (2018) pegede i sine anbefalinger på et muligt behov for en forenkling af reglerne, så pensionsområdet bliver mindre indviklet. Det gælder også for de personer, der gerne vil arbejde ved siden af folkepensionen. Her er det vigtigt med et let og gennemskueligt system, hvor den enkelte kan gennemskue de økonomiske konsekvenser ved at arbejde ved siden af folkepensionen.

På baggrund af ovenstående og med afsæt i Aftale om ret til seniorpension for nedslidte nedsætter regeringen derfor en kommission for tilbagetrækning og nedslidning, som får til opgave, at:

  1. Undersøge fordele og ulemper ved anciennitetsbaseret modeller for tidligere tilbagetrækning (differentieret pensionsalder).
  2. Undersøge sammenhængen mellem udvikling i levetid og antal raske leveår på tværs af befolkningsgrupper (fx uddannelsesgrupper), herunder hvordan den stigende levetid påvirker seniorers muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skal undersøges, om der er danskere som lever længere blandt andet pga. et bedre sundhedsvæsen, men som ikke nødvendigvis af den grund kan arbejde længere. 
  3. Afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040. Kommissionen skal ligeledes afdække konsekvenserne ved forslag om, at pensionsalderen fastfryses ved 70 år i 2040. Konkrete forslag til justeringer skal balancere hensynet mellem den forventede pensionsperiode og udviklingen i holdbarheden af de offentlige finanser.
  4. Undersøge mulighederne for nye former for forsikringsordninger for nedslidte, fx i regi af ATP.
  5. Følge op på Seniortænketankens anbefaling om at en kommission skal se på borgerrettet forenkling af reglerne i pensionssystemet, og at pensionssystemet samtidig er indrettet, så det i højere grad kan betale sig at fortsætte med at arbejde. Kommissionen kan tage udgangspunkt i Seniortænketankens guidelines.
  6. Undersøge omfanget af negative incitamenter til pensionsopsparing som følge af høje sammensatte marginale skatte- og aftrapningsprocenter på udbetalingstidspunktet for personer, som for eksempel modtager supplerende pensionsydelse, boligydelse, varmetillæg og/eller helbredstillæg. Forslag til løsningsmodeller kan inkludere ændringer både på indbetalings- og udbetalingstidspunktet.

Kommissionen skal udarbejde anbefalinger til konkrete regelændringer, i det omfang der identificeres uhensigtsmæssigheder i pensionssystemet.

Kommissionens anbefalinger kan ikke forværre de offentlige finanser frem mod 2040, hvor der er udsigt til vedvarende strukturelle underskud på de offentlige finanser (den såkaldte hængekøjeudfordring). Kommissionens anbefalinger kan indebære lempelser frem mod 2040, såfremt kommissionen anviser konkrete forslag til finansiering inden for pensionssystemet. Fra 2040 kan anbefalingerne indebære lempelser forudsat, at finanspolitikken er holdbar.

Kommissionens arbejde og anbefalinger skal bygge på Finansministeriets regneprincipper.

Kommissionen skal bestå af uafhængige sagkyndige. Kommissionen betjenes af et selvstændigt sekretariat bestående af medarbejdere fra de relevante ministerier, og sekretariatslederen udpeges af kommissionen.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med afrapportering til regeringen og forligspartierne bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte senest i 1. kvartal 2022.

Læs kommissoriet (PDF)