Spring over hovedmenu

Kritisk gennemgang af reform af førtidspension og fleksjob

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob har den 11. december 2020 indgået en aftale, der afskaffer ressourceforløb for seniorer, og indfører en ret til indsats, der skal styrke indholdet i forløbene.

Ressourceforløb fungerer ikke optimalt i dag. For mange borgere oplever, at ressourceforløb trækker ud, og at der mangler klart mål og retning med indsatsen.

Forligskredsen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) er derfor blevet enige om at ændre ved ressourceforløbene på centrale områder.  

Ressourceforløb forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år - og ikke fem år som i dag. For borgere over 50 år indebærer det en afklaringsgaranti, så man inden for tre år ved, om man fx skal på førtidspension eller i fleksjob.

Ressourceforløb indrettes i højere grad efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, som kan have mest gavn af en langsigtet og tværfaglig indsats. Borgere med under seks år til folkepensionsalderen skal derfor ikke længere i ressourceforløb. Det flugter med aldersgrænsen for, hvornår man kan søge om seniorpension. 

Der indføres en indsatsgaranti i ressourceforløb inden for de første seks måneder for at sikre, at alle borgere får en hurtigt indsats. Forligspartierne er også enige om, at langt flere borgere skal ud på en arbejdsplads som et led i indsatsen. Borgere i ressourceforløb får derfor ret til en personlig jobformidler, som skal hjælpe med råd og vejledning, så den enkelte kommer ud på en velegnet arbejdsplads og får mest muligt ud af det. 

Arbejdet med den kritiske gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob er ikke afsluttet. I næste runde tager forligskredsen fat i reglerne om fleksjob og førtidspension.

Reformen af førtidspension og fleksjob

Et bredt flertal i Folketinget (SF, S, RV, V, K og LA) vedtog i 2012 en reform af førtidspension og fleksjobområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Det grundlæggende princip bag reformen er, at det ikke er perspektivrigt for hverken den enkelte borger eller samfundet at opgive mennesker til et passivt liv på førtidspension. Reformens overordnede formål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt tilkendes førtidspension.

Med reformen blev adgangen til førtidspension begrænset, så personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension – medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Der blev indført ressourceforløb for at sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse.

Herudover blev fleksjobordningen målrettet for at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan få gavn af ordningen – de såkaldte minifleksjob, ligesom tilskuddet blev omlagt, så arbejdsgiveren kun betaler løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte yder.