Kontanthjælpsreformens effekt på overgangen til kontanthjælp for unge i beskæftigelse og uddannelse

I en ny analyse har Beskæftigelsesministeriet målt kontanthjælpsreformens effekt på overgangen til kontanthjælp for unge i beskæftigelse og uddannelse. Analysen viser, at mellem 1.200 og 2.000 unge i alderen 25-28 år hvert år bliver i arbejde eller fortsætter uddannelse i stedet for at tilgå kontanthjælpssystemet. Det indikerer, at kontanthjælpsreformen har bevirket, at færre unge overgår fra beskæftigelse eller uddannelse til kontanthjælpssystemet.

Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, blev kontanthjælp til unge, der ikke er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU-satsen. Reformen gav dermed unge i kontanthjælpssystemet, der vurderes uddannelsesparate, et styrket økonomisk incitament til at komme i beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse.

Analysens hovedkonklusioner

• Kontanthjælpsreformen fra 2014 har ført til en reduceret tilgang til kontanthjælpssystemet for personer i alderen 25-28 år, der er i beskæftigelse eller uddannelse.
• Det skønnes, at det årligt afholder mellem 1.200 og 2.000 helårspersoner i beskæftigelse eller uddannelse fra at tilgå kontanthjælpssystemet grundet reformen. Denne manglende tilgang til systemet kommer oveni effekten på afgangen til beskæftigelse som tidligere har været dokumenteret.
• Reformen har betydet, at et uddannelsesforløb i gennemsnit er blevet forlænget med knap 7 uger, mens beskæftigelsesforløbene i gennemsnit er forlænget med knap 2 uger.
• Analysen finder således, at personer i uddannelse i større omfang afholdes fra at tilgå kontanthjælp, end personer der er i beskæftigelse.
• Analysen indikerer, at reformen har en varig reducerende virkning på tilgangen til kontanthjælpssystemet.

Læs analysen af effekten på overgangen til kontanthjælp her (PDF)

Læs den tidligere analyse af effekten på overgangen til kontanthjælp