Udviklingen i antal personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer
fordelt på brancher
Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i antallet af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med ordinær beskæftigelse (småjob) fra april 2016 til april 2018 fordelt på branche og herkomst.
Analysen ser på udviklingen i andelen med småjob siden Jobreform fase 1
trådte i kraft. Jobreform fase 1 indførte både et nyt kontanthjælpsloft, og et beskæftigelseskrav med 225-timersreglen.
Analysen bygger udelukkende på deskriptive opgørelser, hvorfor det ikke kan konkluderes, at udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere med ordinær beskæftigelse direkte hænger sammen med indførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Udviklingen kan bl.a. være påvirket af udviklingen i konjunkturerne.
Analysens hovedkonklusioner
- Der er sket en stigning i antallet af personer i kontanthjælpssystemet med
småjob i alle brancher. Det største bidrag kommer fra stigningen i branchen
”Handel og Transport.” - I både april 2016 og april 2018 var det primært brancherne ’Handel og
Transport mv.’, ’Erhvervsservice’ og ’Offentlig administration, Undervisning
og Sundhed’, hvor personer i kontanthjælpssystemet havde et småjob. - Andelen af personer med småjob i brancherne ’Handel og Transport mv.’, ’Erhvervsservice’ og ’Offentlig Administration, Undervisning og Sundhed’ er steget på tværs af oprindelsesgrupper. Stigningen har været størst for personermed ikke-vestlig oprindelse og lavest for personer med vestlig-oprindelse i alle tre brancher.
- Sammenlignet med den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er andelen af personer i kontanthjælpssystemet med småjob overrepræsenteret i brancherne ’Handel og Transport mv.’ og ’Erhvervsservice’.
- Andelen af personer med småjob er steget mere end den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i branchen ’Handel og Transport mv.’.