Spring over hovedmenu

PUBLIKATION / 17-09-2020

Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet 2020

Dette notat indeholder kønsopdelte data for arbejdsmarkedet. Notatets hovedkonklusioner er:

  • Mænd har generelt højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end kvinder. For efterkommere – både fra vestlige og ikke-vestlige lande – har kvinder dog højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end mænd.
  • Mænd har lavere ledighed end kvinder og kommer hurtigere tilbage i job.
  • Kvinder har generelt et højere uddannelsesniveau end mænd (aldersgruppen 30-64 år).
  • Kvinder har mere sygefravær end mænd uanset sektor.
  • Kvinder har i gennemsnit 0,3 flere sygedage end mænd på grund af barns sygdom (gennemsnit 2013-2018).
  • Mødre holdt i gennemsnit 297,5 orlovsdage med barselsdagpenge og fædre 48,4 dage i 2018 (i de tilfælde, hvor begge forældre holdt orlov).
  • Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for kvinder var 64,5 år i 2018 og 66,3 år for mænd.
  • Den standardberegnede timefortjeneste var 15 pct. lavere for kvinder (241,5 kr.) end for mænd (276,9 kr.) i 2018.
  • Fra 2013-2018 er bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder faldet i alle sektorer.
  • Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav ledighed for både mænd og kvinder set i international sammenhæng.