Spring over hovedmenu
""

Kvinder i ledelse og bestyrelser

For få kvinder i Danmark ender med at bruge deres gode uddannelse i en ledende stilling.

Danmark har nogle af verdens bedst uddannede kvinder. Alt for få af dem ender med at bruge deres gode uddannelse i en ledende stilling på topchefniveau eller i bestyrelser.

Virksomhederne skal udnytte de mange talentfulde og veluddannede kvinder, vi har i Danmark, og samfundet skal høste gevinsten af, at alle talenter bliver bragt i spil.

Den danske model for flere kvinder i virksomhedsledelse

Den 14. december 2012 vedtog Folketinget loven 'den danske model for flere kvinder i ledelse'. Formålet er reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser og ledelse, således at der kommer en mere ligelig fordeling.

Den samlede udmøntning af loven indeholder følgende elementer:

  • Det pålægges de ca. 2200 største virksomheder at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan
  • De cirka 2200 største virksomheder skal have en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer
  • Virksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal m.v. i årsrapporten
  • De statslige virksomheder og institutioner skal uanset størrelse opstille måltal, og virksomheder og institutioner med over 50 medarbejdere skal udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelse.

Kodeks for diversitet i rekruttering

Sammen med Copenhagen Business School og syv rekrutteringsfirmaer er der udviklet et kodeks for diversitet i rekruttering til ledelse og bestyrelser, som rekrutteringsfirmaer kan forpligte sig til at følge

Læs mere

Inspirationsmateriale for flere kvinder i ledelse

Ti danske topledere fortæller i inspirationsmateriale om deres arbejde med at få flere kvinder ind i ledelse og bestyrelser.

Læs mere

Yderligere information

Læs rapport om måltal og politikker 2018 i statslige institutioner (PDF) Læs rapport om måltal og politikker 2017 i statslige institutioner (PDF) Evaluering af regler om en ligelig kønssammensætning i statslige institutioner 2013- 2016 (PDF) Læs rapport om måltal og politikker 2015 i statslige institutioner (PDF) Læs mere om lovkravene for 'Den danske model for flere kvinder i virksomhedsledelse' og find værktøjer til at øge mangfoldigheden i ledelse og bestyrelser Læs mere hos Erhvervsstyrelsen om kønsfordelingen i ledelsen i de største danske virksomheder og deres efterlevelse af måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning Inspirationsmateriale for flere kvinder i ledelse