Regeringen lancerede i august 2020 ambitiøst udspil med ti initiativer, der skal styrke rettigheder og muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede (LGBTI-personer).
I forlængelse af en omfattende gennemgang af lovgivningen foretaget på tværs af en række ministerier præsenterer regeringen i alt 10 initiativer, som skal styrke rettigheder og muligheder for LGBTI-personer i Danmark.
Næsten hver tredje danske LGBTI-person har det seneste år oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret. Og op mod 2.700 personer år udsættes hvert år for vold, fordi de er homoseksuelle eller transkønnede.
Som en del af udspillet styrker regeringen derfor lovgivningen, så det er helt klart, at det er forbudt at forskelsbehandle homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede - uanset om det er på arbejdspladsen eller i samfundet i øvrigt. Samtidig bliver der lige adgang for alle i gruppen til at klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man oplever at blive forskelsbehandlet.
Endelig skal det i straffeloven være helt tydeligt, at trans- og interkønnede er beskyttet mod hadforbrydelser og hadfulde ytringer.
På det familieretlige områder smidiggør regeringen blandt andet processen, når to kvinder ønsker at stifte familie, så medmoderskabet automatisk registreres. Det betyder, at der ikke længere skal være et krav om deltagelse af en sundhedsperson som betingelse for at fastslå medmoderskab.
Åbner for ændring af juridisk køn for børn og unge under 18 år
En tur på biblioteket eller til tandlægen er en dagligdagsting for de flest børn og unge. Men for transkønnede børn og unge kan det være forbundet med unødig nervøsitet, angst eller mistrivsel, fordi deres kønsidentitet og fysiske fremtoning ikke stemmer overens med det køn, som fremgår af deres personnummer.
Derfor foreslår regeringen i udspillet, at børn og unge under 18 år får mulighed for ændring af juridisk køn efter samme ordning som voksne.
Transkønnede børn og unge kan i dag skifte fornavn og få behandling i sygehusvæsnet, hvis de ønsker det. Det er derfor vurderingen ift. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at de også skal kunne skifte personnummer.
Da der ikke er en nedre aldersgrænse for behandling, sættes der ikke heller ikke en for ændring af juridisk køn. De to ting går hånd i hånd. Med udspillet gøres det også lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet og mulighederne for at få et x i passet udvides.