Ligestillingsvurdering af lovforslag
Lovgivningen er som udgangspunkt kønsneutral. Virkningerne af en lov kan imidlertid være af større betydning for det ene frem for det andet køn. Det kan betyde, at loven i mindre grad får den tilsigtede effekt.
Ved at ligestillingsvurdere et lovforslag bliver man fra start i processen bevidst om kønsaspektets betydning. Eventuelle kønsforskelle i konsekvenserne af en lov bør indgå i beslutningsprocessen, ligesom det bør fremgå af lovbemærkningerne.