Spring over hovedmenu

Klagemuligheder

Hvis du mener, at du er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, kan du klage til domstolene eller Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling om blandt andet køn.

Nævnet kan tilkende godtgørelser for overtrædelse af lovgivningen på samme måde, som domstolene kan.

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan for køn. Instituttet skal blandt andet bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder.

Derudover skal Instituttet foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.